Tv-udsendelse om Stig Gerdes' sag: Patient var slet ikke psykisk syg

- Man kan håbe, at udsendelsen gør en forskel, siger Stig Gerdes. Arkivfoto: Peter Friis Autzen

Tv-udsendelse om Stig Gerdes' sag: Patient var slet ikke psykisk syg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den patient, Stig Gerdes nedtrappede i psykiatrisk medicin, var slet ikke psykiatrisk syg. Det hævder psykiater i ny DR-udsendelse.

Snoghøj: En udsendelse i serien "Psykiatriens dilemma" på DR1 satte mandag aften fokus på blandt andre Karina Hansen fra Holstebro. Hun er den patient, der er i centrum for sagen om den omstridte, tidligere Fredericia-læge, Stig Gerdes.

Hans autorisation blev inddraget, fordi han havde trappet Karina Hansen ned i psykiatrisk medicin uden først at forhøre sig med hendes værge. Senere er Karina Hansens værgemål blevet ophævet, og hun har fået sin personlige myndighed tilbage. Blandt andet fordi en uvildig ekspert over for retten slog fast, at Karina Hansen ikke var psykisk syg.

- Og når hun ikke var psykisk syg, skulle hun selvfølgelig trappes ned i psykiatrisk medicin. Selvfølgelig skulle hun det. Det er den pointe, jeg hele tiden har haft, og som vi også vil fremføre i retten, siger Stig Gerdes.

Han medvirkede ikke i udsendelsen, der forsat kan ses på dr.dk/tv.

- Udsendelsen gør ikke umiddelbart nogen forskel, siger kammeradvokat Flemming Orth. Arkivfoto: Kammeradvokaturen
- Udsendelsen gør ikke umiddelbart nogen forskel, siger kammeradvokat Flemming Orth. Arkivfoto: Kammeradvokaturen

Retssag og autorisation

Til august skal Stig Gerdes i retten forsøge at genvinde sin autorisation og dermed tilladelse til igen at kalde sig læge.

- Vi vil fremlægge de samme pointer, som man kunne se i udsendelsen. Og også føre vidner, siger Stig Gerdes, som håber, at udsendelsen kan give ham lidt medvind i sagen.

Kammeradvokat Flemming Orth, der repræsenterer Gerdes' modpart, Styrelsen for Patientsikkerhed, i retten mener ikke, at udsendelsen gør nogen forskel for sagen.

- Jeg har ikke set udsendelsen, men for os er sagen bygget op om Styrelsens afgørelse og Retslægerådets udtalelse, som jo er en ganske klar afgørelse, siger Flemming Orth til Fredericia Dagblad.

Uanset om udsendelsen får betydning for retssagen eller ej, håber Stig Gerdes, at serien vil føre til en forbedring af psykiatrien i Danmark

Tv-udsendelse om Stig Gerdes' sag: Patient var slet ikke psykisk syg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce