Udlån af elcykler er en succes - men Venstre siger nej

Et batteri til at drive cyklen skal få flere til at vælge to hjul, og det vil et flertal i miljø- og teknikudvalget godt støtte. Arkivfoto

Udlån af elcykler er en succes - men Venstre siger nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 70 borgere har sagt ja tak til at teste en elcykel, og hver fjerde har bagefter investeret i en. Det er en succes, der skal fortsætter, mener flertallet - Venstre siger nej.

Fredericia: De seneste to år har Fredericia Kommune tilbudt udlån af elcykler for at lokke flere op på cyklen. Det var fra starten en succes, da mere end 120 meldte sig som interesserede.

1. juni 2018 overdrages cyklerne til de sidste på ventelisten, og dermed har 70 borgere deltaget i projektet. De resterende på ventelisten har ikke svaret på henvendelsen eller er sprunget fra, og nogle har selv købt en elcykel.

- Det har været en rigtig god succes, og derfor er flertallet i udvalget også enige i at fortsætte. Cyklerne er stort set afskrevet, og de fungerer fint endnu, så vi kan fortsætte inden for budgettet, siger Christian Bro (S), formand for miljø- og teknikudvalget.

Venstre stemte imod udfra holdningen om, at det måtte være op til den enkelte borger, hvis man ønsker at benytte en elcykel, oplyser Christian Bro.

Cyklerne er afskrevet, men stadig i så god stand, at vi sagtens kan fortsætte med udlånet, så det mener flertallet vi skal.
Formand for miljø- og teknikudvalget Chr. Bro (S)

Succesen fortsætter

Efter udvalgets beslutning om at fortsætte, bliver der på ny annonceret efter deltagere.

Testcyklisterne kan råde over cyklen i tre måneder. De betaler alle for et servicetjek, når de afleverer cyklen, og eventuelle punkteringer undervejs er også deres ansvar. Den kommunale udgift har været 1200 kroner om året per cykel.

Fredericia Kommune råder over 10 elcykler, og testcyklisterne skal have en daglig transport på mindst 10 km.

Udlån af elcykler er en succes - men Venstre siger nej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce