Udvalgsformand: Skovejere i Trelde har spillet sig selv af banen

Treldeskovene ønsker DN fredet, og har nu sammen med Fredericia Kommune udformet et oplæg til fredningsforslag, som er mere restriktivt end det skovejerne oprindeligt var stillet i udsigt, da de indgik i forhandlingerne. Nu har de efter udvalgsformandens mening spillet sig selv af banen og sagen er tilbage ved start. Foto: Peter Leth-Larsen

Udvalgsformand: Skovejere i Trelde har spillet sig selv af banen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forhandlingerne var i gang og aftaler gjort, da skovejerne i Trelde pludselig gjorde contra ifølge Christian Bro (S). Derfor er oplæg til fredning blevet til uden lod og andel derfra.

Trelde: Skovejerne i Trelde har efter formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S) spillet deres kort dårligt i forbindelse med fredningsoplægget til deres skove.

Skovejerne mener, at de er sat uden for indflydelse, men det er efter Christian Bros mening en situation, som de selv har ansvaret for.

- Vi holdt møder med skovejerforeningens bestyrelse i juni, og vi havde en klar aftale om, at vi i samarbejde skulle vurdere, hvilke områder der skulle lægges ud til urørt skov. De skulle komme med et bud på, hvor det vil give mening at anlægge stier, osv. Men så pludselig meddeler de os, at de ikke mener at have mandat til at træffe beslutninger på alle skovejernes vegne, siger Christian Bro.

Derfor besluttede Fredericia Kommune og Danmarks Naturfredningsforening selv at færdiggøre oplægget til fredningsforslaget.

- Vi troede, at vi var tre forhandlingsparter, men når den ene melder fra, så må vi to andre fortsætte alene og så tage drøftelsen med hver enkelt lodsejer, når foreningen åbenbart ikke har mandatet, siger Christian Bro.

Når skovejerne pludselig melder, at de ikke har mandat til at forhandle, så stiller de sig udenfor.
Formand for miljø- og teknikudvalget Christian Bro (S)

Ingen nåletræer

Det fredningsoplæg, som DN og Fredericia Kommune har udarbejdet, er derfor også uden de imødekommelser, som skovejerne oprindeligt var stillet i udsigt.

- Det er korrekt, når skovejerne oplever, at oplægget er uden de forbehold, der ellers var lagt op til, da vi var i dialog med skovejerforeningen, siger Christian Bro.

Det betyder blandt andet, at der lægges op til, at der ikke skal kunne dyrkes nåleskov.

Det var I ellers enige om godt kunne tillades?

- Ja, men når skovejerne melder fra, så er der heller ingen aftaler, som gælder længere. Så er vi tilbage til start, og så må vi se om vi kan få dialogen i gang igen og lave lempelser, siger Christian Bro.

Hvad med pengene?

Formand for skovejerforeningen i Trelde Poul Ejnar Jochumsen har gjort sig til talsmand for, at der først skal være overblik over, hvilke erstatninger der kan komme på tale ved en fredning, før det gav mening at gå i dialog om et fredningsoplæg.

- Men vi kan ikke sige noget præcist om erstatninger. Det er fredningsnævnet, der fastsætter det, hvis der bliver tale om en fredning. Vi er kommet med et udkast, men om det holder, ved vi ikke. Og igen, så var det ikke det, der var den oprindelige aftale efter vores møder, siger Christian Bro.

Skovejerne sætter spørgsmål ved, om der er sat penge af til at overtage drift af urørt skov og erstatninger. Skal der sættes penge af i det kommende budget?

- Det er ikke planen. Vi skal betale 25 pct. af de erstatninger, der skal udbetales, og så skal vi finde penge til pleje af skoven. Men det vil ikke blive i 2019. Fredningssagen kommer ikke til at falde på plads før tidligst i 2020, vurderer Christian Bro.

Men hvis fredningen går igennem, er det så ikke fornuftigt, at der er sat midler af?

- Måske, men jeg tror ikke, at vi får behov for penge før næste år, siger Christian Bro.

Udvalgsformand: Skovejere i Trelde har spillet sig selv af banen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce