Unge får tag over hovedet til vinter - kan skate videre i orange haller

De orange haller lever på lånt tid, og det har været kendt længe. Men først til foråret skal de rives ned, og derfor har Fredericia Kommune forlænget lejemålet, så der kan dyrkes streetsport under tag frem til foråret. Arkivfoto

Unge får tag over hovedet til vinter - kan skate videre i orange haller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Kommune har forlænget lejemålet med de orange haller i Sdr. Voldgade frem til marts.

Fredericia: De unge skatere i de orange haller kan se frem til, at de vinteren over har tag over hovedet. De orange haller skal rives ned, men det kommer først til at ske til foråret, så Fredericia Kommune har aftalt med ejeren A. Enggaard, at de unge kan blive.

- Vi har aftalt, at vi fortsætter lejemålet frem til marts, oplyser idrætskonsulent Kristoffer Riddersholm fra Fredericia Kommune.

De unge var blevet sagt op per 1. januar, fordi Kanalbyen på det tidspunkt overdrager hallerne til investor og entreprenør A. Enggaard, som skal opføre p-hus på stedet.

Opsigelsen ramte både de unge og Fredericia Marineforening. Marineforeningen har straks taget konsekvensen og valgt at flytte ud hurtigst muligt af deres marinestue, som er indrettet i gavlen af de orange haller.

Vi havde bedt om fem mio. kroner udover de tre mio. kroner der er sat af til at etablere en erstatning for de orange haller. Det fik vi ikke.
Cecilie Roed Schultz (Enhl.)

Marinere udsatte fest

Marineforeningen har købt en brugt pavillon, som nu skal opsættes ved Kastelkajen og indrettes til marinestue. Foreningen fylder 100 år i 2019, men på grund af flytningen og dermed udgifter til pavillon, så er festlighederne udsat til senere. Pavillonløsningen koster foreningen 650.000 kroner.

For de unge, der dyrker street-sport i de orange haller, er der endnu ikke fundet en blivende løsning.

- Vi havde fået afsat tre mio. kroner i 2018, men de er blevet flyttet frem til 2020. Vi havde foreslået, at der blev fundet yderligere fem mio. kroner til projektet, men det kunne vi ikke komme igennem med, siger Cecilie Roed Schultz.

I dette efterår går man i gang med at undersøge mulighederne for nye rammer. Målet er, at erstatningen skal være bedre end de nuværende orange haller.

Unge får tag over hovedet til vinter - kan skate videre i orange haller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce