Unge fra Fredericia skal lære at gøre noget uden direkte gevinst

"Stafet for livet" i Erritsø. Det årligt tilbagevendende store og frivilligt drevne sponsorarrangement i Kræftens Bekæmpelse Fredericia samler penge ind til sagen. Men mange socialt frivillige er i den modne alder. Et nyt samarbejde mellem Frivilligcenter Fredericia og en 9. klasse på en folkeskole i byen skal sikre friskt blod til frivilligt arbejde og oplyse de unge om vigtigheden af uegennyttig indsats. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Unge fra Fredericia skal lære at gøre noget uden direkte gevinst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere hundrede er aktive i Frivilligcenter Fredericia. Men de fleste er modne mennesker. Nu indleder 9. klasse på skole og centret nyt samarbejde.

Fredericia: Flere hundrede er aktive i Frivilligcenter Fredericia.

80 klubber og foreninger mødes fast i Vendersgade 63, hvor frivilligt socialt arbejde koordineres, og frivillige får nye vitaminer fra foredrag og undervisning. Hvor mennesker med problemer møder andre i samme situation eller trækker på kapaciteter, der ved noget om deres udfordringer.

De fleste er imidlertid modne folk. Yngre kræfter kan det knibe med at få fat i.

Derfor har leder af Frivilligcenter Fredericia Louis Lindholm uden tøven takket ja til et usædvanligt tilbud fra Kirstinebjergskolen på Havepladsvej. Klasselærer Katrine Siri Damkier og 24 elever fra 9. NS vil gerne indlede et samarbejde om frivillighed.

De går i 9. klasse nu, så i forhold til deres alder og viden handler det om, at de skal have skyklapperne af og se, at det er vigtigt at gøre noget frivilligt, og at rigtig mange mennesker har brugt for frivilliges hjælp. Det skal eleverne ud at opleve - for forhåbentligt er de selv vokset op i trygge rammer.
Katrine Siri Damkier, klasselærer på 9. årgang, Kirstinebjergskolen, om frivillighed på skoleskemaet
Jesper Heyk og Lene Jensen fra Casino Bodega i Fredericia. Værtshuset donerer hvert år sodavand, duge og servietter til Frivilligcenter Fredericias juleaften for hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Nu indleder centret og Kirstinebjergskolen i Fredericia et nyt og usædvanligt samarbejde. Også helt unge skal lære om frivillighed og opfordres til selv at give en hånd med. Arkivfoto: Martin Ravn
Jesper Heyk og Lene Jensen fra Casino Bodega i Fredericia. Værtshuset donerer hvert år sodavand, duge og servietter til Frivilligcenter Fredericias juleaften for hjemløse, misbrugere og psykisk syge. Nu indleder centret og Kirstinebjergskolen i Fredericia et nyt og usædvanligt samarbejde. Også helt unge skal lære om frivillighed og opfordres til selv at give en hånd med. Arkivfoto: Martin Ravn

Simpelthen skemalagt

De besøger centret tirsdag den 29. august og får i nogle timer en introduktion til stedet og det uegennyttige arbejde, der lægges hér og i medlemsforeningerne - og som der i høj grad er brug for:

- Vi håber, det nye samarbejde kan være med til at skabe grundlaget for, at flere unge vil interessere sig for frivilligt arbejde, siger Louis Lindholm.

I både formålsparagraffer for folkeskolen og i indholdsplaner for klassetrinet står der, at de unge skal undervises i deltagelse i demokrati og lære om eksempelvis velfærd og udsatte grupper i samfundet.

- Men jeg savnede en mere konkret tilgang, så eleverne kommer ud og ser virkeligheden, fortæller Katrine Siri Damkier, som derfor kontaktede Frivilligcenter Fredericia.

- Vi skemalægger et forløb om frivillighed ved at bruge timer i samfundsfag og nogle af timerne, vi har til såkaldt understøttende undervisning, forklarer 9. NS's klasselærer.

Flertrins-raket

- Ud over at besøge Frivilligcenter Fredericia 29. august skal vi være med i Red Barnets landsindsamling 3. september og med, når frivilligcentret markerer Frivillig Fredag 29. september - Danmarks nationale frivillighedsdag

- Vi forventer ikke, at der her og nu melder sig nye kræfter fra 9. klassen på Kirstinebjergskolen, og man skal også være myndig og 18 år for at være frivillig hos os, oplyser centerleder Louis Lindholm:

- Men på eksempelvis Frivillig Fredag kan de unge, under opsyn, godt hjælpe til. Med tombola, med at servere kage, sætte telte op og så videre. Vi vil også høre, hvad de selv kunne have lyst til. Men det er klart, at vi på sigt har brug for yngre kræfter i vores arbejde.

- Der er desuden mange unge, som søger frivillig hjælp til deres problemer, og da er det nogle gange et bedre match, hvis vi kan tilbyde dem hjælp fra nogen på deres egen alder. pointerer Louis Lindholm.

Katrine Siri Damkiers projekt om frivillighed slutter til foråret, hvor meningen er, at hendes klasse skal forsøge at rejse penge til Frivilligcenter Fredericia:

- Igen skal vi jo høre, hvad de selv kunne tænke sig, men det kunne være gennem et frivilligløb, en fodboldturnering, salg og andre ting.

Unge fra Fredericia skal lære at gøre noget uden direkte gevinst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce