Unge samles om madlavningen: Opskriften er samvær og fællesskab

Der var stor entusiasme for at få lavet nogle flotte pizzaer, da Ungdommens Hus for første gang bød indenfor til madklub for unge. Foto: Peter Leth-Larsen

Unge samles om madlavningen: Opskriften er samvær og fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nyoprettede madklub i Ungdommens Hus kom godt fra land, da de unge tirsdag lavede hjemmelavede pizzaer. Konceptet kommer fra Aarhus, og håbet er, at det kan bide sig fast blandt unge i Fredericia.

Fredericia: Duften af nybagte pizzaer er ikke til at tage fejl af, da de med største forsigtighed bliver taget ud af ovnen.

Enkelte pizzaer bliver toppet med salat, mens andre vover sig ud i at drysse ristede melorme på.

- Har I virklig tænkt jer at spise det her grønne noget, lyder det fra én, mens han skeptisk kaster et blik mod pizzaerne med rucola.

- Er det din?, spørger en anden og peger på en af de runde pizzaer.

- Det ligner næsten en rigtig pizza.

Selvom de fleste af de unge i køkkenet langt fra vil kalde sig selv mesterkokke, har de alligevel kastet sig ud i at lave hjemmelavede pizzaer tirsdag eftermiddag i Ungdommens Hus i Norgesgade.

Det var første gang, samlingsstedet dannede rammen om en madklub for unge.

- Vi håber, der er mange, som har lyst til at komme og lave god mad til billige penge i en kontekst med socialt samvær, siger Pia Østergaard fra Ungdommens Hus.

Food Maker
Food Maker er et projekt, hvor unge i aldersgruppen 16 til 28 mødes for at lave mad og spise sammen.Projektet er etableret i 2015 og er skabt i samarbejde mellem Folkesundhed Aarhus, Madkulturen og Aarhus kommune.Food Maker er støttet af Nordea-fonden og Aarhus Kommune, og i Food Maker håber i de kommende måneder at udbrede konceptet til flere byer.
Nogle enkelte unge var modige nok til at drysse pizzaerne med melorme. Den proteinholdige larve er sprød og kan krydres med salt, når de bliver stegt på panden. Foto: Peter Leth-Larsen
Nogle enkelte unge var modige nok til at drysse pizzaerne med melorme. Den proteinholdige larve er sprød og kan krydres med salt, når de bliver stegt på panden. Foto: Peter Leth-Larsen

Første dag var gratis, og de fleste råvarer var på forhånd indkøbt og gjort klar til at blive lagt på de selv-udrullede pizzabunde. Næste gang, der er madklub, kommer det til at koste 30 kroner at være med, men så får de unge også selv lov til at bestemme, hvilken mad der skal laves - ligesom de også selv skal være med til at handle ind, tilberede råvarer og vaske op.

- Det er bare virkelig hyggeligt at lave mad sammen, siger Mathias Svendsen om grunden til, at han var mødt op for at give sig i kast med dej og pizzafyld.

Med på sidelinjen var onsdag Food Maker, der i flere år har samlet unge med madlavning som samlingspunkt i Aarhus, og som håber at udbrede konceptet til flere byer.

- Der er fokus på madglæde og fællesskab. Selvfølgelig er det fedt, hvis de også lærer noget, men det er ikke det vigtigste. Der skal være plads til at være kreativ og til at brænde noget på, så griner vi sammen af det, siger Katrine Primdal, der er aktivitetsmedarbejder i Food Maker.

Den næste madklub i Ungdommens Hus er 19. februar, hvor det kræver tilmelding for at deltage.

Food Maker er en madklub, hvor unge gratis kan mødes for at lave mad og spise sammen. 5. februar kom konceptet for første gang til Fredericia, hvor den stod på pizzabagning i Ungdommens Hus. Foto: Peter Leth-Larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce