V foreslog lavere skat og fik modvind i byrådet

Venstre foreslår skattelettelser, men socialdemokraten Søren Larsen mener ikke, det er tid til at uddele gaver. Foto: Mette Mørk

V foreslog lavere skat og fik modvind i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Jacob Bjerregaard satser igen på et bredt budgetforlig. Men Venstres forslag om nedsat skat mødte modstand i byrådssalen.

Fredericia: Byen rider på en succesbølge, og der er råd til skattelettelser.

Sådan lyder argumentet fra Venstre op til årets budgetforhandlinger, men forslaget mødte modstand mandag aften. Det skete til førstebehandlingen af budgettet i byrådssalen.

- Vi har et fantastisk godt udgangspunkt, men forslag om skattenedsættelser er ikke noget, der er groet i DF's baghave, lød den klare melding fra Dansk Folkepartis Susanne Eilersen.

Forslag om skattenedsættelser er ikke noget, der er groet i DF's baghave.
Susanne Eilersen

Gavehumør

Venstre foreslår at nedsætte kommuneskatten fra 25,5 til 25,0 procent. Det kan gavne bosætningen, og der er råd til det, mener partiet.

- Det vil være et stærkt signal, når man andre steder i landet taler om at hæve skatten, hvis vi i Fredericia var klar til at sænke den. Derfor vil vi gerne bringe skattelettelser ind i forhandlingerne, sagde Venstres Peder Tind.

Da Socialdemokraternes gruppeformand Søren Larsen fik ordet, bragte han snakken ind på december-traditioner om manden med det lange, hvide skæg.

- Der er nogle gode gave-idéer, men lad os tage de røde huer af og sammen finde et budget, vi kan stemme for. Vi har nogle kerneområder, der er under pres, og kommunen har brugt for mange penge på nogle områder. Det kan gøre det svært at være i gavehumør, lød det fra Søren Larsen.

Projekter må vente

En halv time før byrådsmødet var der borgermøde i rådhusets forhal. Her gennemgik borgmester Jacob Bjerregaard (S) sit forslag til budgettet. Og beskrev de anlægs- og servicerammer, som Fredericia Kommune er underlagt.

- På anlægsområdet skal kommunerne samlet holde sig på 17,8 milliarder i 2019. Lige nu er der meldt 20 milliarder ind, og Fredericia er en af de kommuner, der har meldt mest ind. Vi får ikke lov til det hele, kan jeg allerede nu sige, sagde Jacob Bjerregaard. Kommunen har blandt andet planlagt investeringer i Fredericia Sundhedshus i 2019.

- De partier, som kommer med i budgettet, vil formentlig sidde og justere det sidste i september. Der vil være områder, hvor vi siger: Det her vil vi rigtigt gerne, men det bliver bare i 2020 i stedet for i 2019, sagde borgmesteren.

Ikke bare en gave til skolerne

Borgmester Jacob Bjerregaard vil udnytte ekstraordinære selskabsskatteindtægter på 190 millioner kroner. De skal føres ud på velfærdområder de kommende fire år, som dermed kan slippe for regeringskrav om årlige effektiviseringer. Det blev kritiseret af Venstre - men rost af Enhedslisten.

- Kravene fra regeringen er reelt besparelser. De kommer nu ud på skoler og plejehjem. Med det forslag ses det tydeligt, at nogen udefra er ved at udhule vores velfærd, sagde Cecilie Roed Schultz.

Borgmesteren vil eftergive en gæld på 20 millioner til skolerne, og det fik god respons - og kritisk tilgang - fra løsgænger Karsten Byrgesen.

- Skolerne må jo have budgetteret med at betale pengene tilbage. Hvilken forskel kommer det nu til at gøre på skolerne? Det vil jeg gerne have en beskrivelse af, så det ikke bare bliver en gave til skolerne, sagde han.

Byrådet forventes at være klar i slutningen af denne måned.

V foreslog lavere skat og fik modvind i byrådet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce