Våde børn satte det grønne spireflag: Eventyrhuset udnævnt som særlig grøn institution

Det indgår hverken i pædagog-uddannelsen eller uddannelsen som naturformidler at binde et flagknob. Men et velanbragt stik duede også, da Michael og Lasse med stor koncentration gjorde flaget fast i linen, mens Freja, Vanessa, Storm og Imot ventede på at kunne få lov at hale til tops. Det fik de lov til to gange, for i første omgang røg flaget omvendt op. Foto: Peter Leth-Larsen

Våde børn satte det grønne spireflag: Eventyrhuset udnævnt som særlig grøn institution

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Daginstitutionen Eventyrhuset fejrede tirsdag, at institutionen har fået certifikat og Grønt Flag af Friluftsrådet. Begivenheden blev fejret bag vinduerne, mens fire børn og to voksne trodsede regnvejret og satte flaget til tops.

Fredericia: Der var saftevand og softice på festmenuen, da børnene i Eventyrhuset tirsdag skulle fejre, at de har fået certifikat som særlig grøn institution. Efter at have arbejdet med grønne projekter og fået institutionens legeplads til at summe af insekter var det dagen, hvor Friluftsrådets grønne spireflag skulle sættes op over legepladsen.

- Vi har skullet dokumentere, hvordan vi har arbejdet med de grønne projekter. Friluftsrådet er kommet med en række forslag, men vi har også lavet vores egne projekter, som vi har gennemført sammen med børnene. Vi har blandt andet plantet blomster, som har kunnet tiltrække insekter, lavet insekthoteller og meget andet, siger Lasse Kondrup.

Han har sammen med Michael Haugaard stået i spidsen for den grønne indsats, og begge er blevet uddannede naturformidlere i løbet af processen.

- Det har også betydet, at vi efter arbejdstid har etableret en lokal afdeling af Natur og Ungdom, fortæller Michael Haugaard.

Mere summen i Eventyrhuset
  • Eventyrhuset har i det seneste år arbejdet målrettet med grønne projekter. Målet har været at opnå diplom som en af Friluftrådets grønne spirer.
  • Blandt aktiviteterne har været at skabe mere summen af insekter omkring Eventyrhuset.
  • Der er blevet anlagt en mini-biotop med en masse insektvenlige planter.
  • Børnene har været med til at plante og passe planterne og lavet kreative projekter med insektliv som omdrejningspunkt.
  • Projekterne er blevet dokumenteret og udmundet i en ansøgning til Friluftsrådet.
  • Eventyrhuset har indfriet kriterierne og kunne dermed modtage både certifikat og spireflag.
Øjnene var store og næserne blev flade, da Eventyrhusets naturbørn af hensyn til indbudte gæster måtte følge det grønne flag stige til tops indefra. Foto: Peter Leth-Larsen
Øjnene var store og næserne blev flade, da Eventyrhusets naturbørn af hensyn til indbudte gæster måtte følge det grønne flag stige til tops indefra. Foto: Peter Leth-Larsen

Gæster i tørvejr

Det grønne flag blev overrakt i tørvejr inde i Eventyrhusets store sal, mens regnen silede ned udenfor. Af hensyn til officielle taler, så blev arrangementet afviklet indendøre, selv om det normalt ikke er vejret, der holder ungerne indenfor.

Formand for uddannelsesudvalget Pernelle Jensen (V) havde fået æren af at overrække det grønne flag til institutionen og hun satte pris på, at kunne holde talen indendørs.

- Jeg har ikke lige nogen gummistøvler, smilede hun og sagde stort tillykke til børn og voksne med deres grønne indsats.

Hun var overbevist om, at det udvikler klogere og gladere børn, når mange timer foregår udendørs, hvor man kan lugte, rulle, røre naturen.

De fire børn, der var udvalgt til at hejse det grønne flag i regnvejret sammen med Michael og Lasse, var i hvert fald glade.

Se, nu ryger det op, kunne pædagogerne fortælle og pege ud for børnene, som har arbejdet med natur på legepladsen sommeren igennem. Foto: Peter Leth-Larsen
Se, nu ryger det op, kunne pædagogerne fortælle og pege ud for børnene, som har arbejdet med natur på legepladsen sommeren igennem. Foto: Peter Leth-Larsen

Ups omvendt flag

Freja, Vanessa, Omit og Storm sprang uden betænkeligheder ud i regnvejret i gummistøvler og regnjakker for at være med til at få flaget til tops.

- Nu skal vi sørge for, at det vender rigtigt, forklarede Lasse de fire, hvorefter flaget røg til tops omvendt, kunne de hurtigt konstatere bag vinduerne i institutionens to etager.

Øjeblikket efter var det hevet ned og op igen, og denne gang med sky og sol i toppen af det grønne flag.

Så gik det ind i tørvejr igen, hvor softicemaskinen stod klar til at levere fortjent is alle institutionens små og store børn, mens chips, kransekage og cola ventede på de indbudte.

Lasse Kondrup og Michael Haugaard har været drivkræfter i den grønne indsats og når de har fri fortsætter de det grønne arbejde. De står i spidsen for Natur og Ungdom i Fredericia. Foto: Peter Leth-Larsen

Wauw - flaghejsningen vakte begejstring bag ruderne i Eventyrhuset. Foto: Peter Leth-Larsen
Wauw - flaghejsningen vakte begejstring bag ruderne i Eventyrhuset. Foto: Peter Leth-Larsen
Der var chips og chokolade på bordet til de indbudte gæster, mens der vankede is til alle rundt på de otte stuer i Eventyrhuset efter taler og flaghejsning. Arrangementet var planlagt til udendørs, men af hensyn til gæsterne, så blev det rykket ind i den store sal. Foto: Peter Leth-Larsen

Små og store i Eventyrhuset har været involveret i de grønne projekter på legepladsen. Der er bygget insekthoteller og plantet blomster, der kan tiltrække insekter. Et af temaerne har været bier. Foto: Peter Leth-Larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce