Vær med når tobakken kommer i jorden

Når tobakken kommer i jorden 24. maj, vil der være mulighed for at høre historien om de reformerte og tobakken og rundvisning i den historiske rosenhave.PR-foto

Vær med når tobakken kommer i jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia: Museerne i Fredericia holder traditionen i hævd og inviterer til tobaksdyrkning fredag 24. maj.

I 2019 er det 300 år siden, at den danske Kong Frederik 4. inviterede reformerte til at slå sig ned i Fredericia. De tog traditionen for tobaksdyrkning med sig og gjorde Fredericia til hjemsted for dansk tobaksavl.

Huguenotterne, som de reformerte blev kaldt, kom fra Brandenburg. Her var de udvandret til, da deres religion blev forbudt af den franske, katolske Kong Ludvig den 14. i 1685.

Huguenotterne havde ry for at være dydige og arbejdsomme. Derfor var de særdeles velkomne som nye borgere i den dengang halvtomme fæstningsby.

Bymuseet holder den reformerte tradition i hævd og dyrker tobak i den lille tobaksmark på Jernbanegade og tørrer tobaksblade i tobaksladen.

Når tobakken kommer i jorden 24. maj, vil der være mulighed for at høre historien om de reformerte og tobakken og rundvisning i den historiske rosenhave. Fredericia Museums Venner byder på et glas vin og en snack, og der er gratis adgang til Bymuseet. Det foregår kl. 13-15.

Vær med når tobakken kommer i jorden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce