Valgmøde i Fredericia: Andet tema end man er vand til

Trefor Vand inviterede mandag fire politikere og kandidater til Folketinget til vandsmagning og debat om grundvandet. På Follerup Vandværk. Fra venstre er det Jens Jonatan Steen (S), Eva Kjer Hansen (V), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Torben Christoffersen (Partiet Klaus Riskær Pedersen). Foto: Morten Kiilerich

Valgmøde i Fredericia: Andet tema end man er vand til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsyningsselskabet Trefor bød på smagsprøver og bad politikere skride til handling. Det, der kommer ud af vores haner, skal beskyttes. Nu.

Fredericia: Kan vand drukne?

Ja. For det, der kommer ud af hanerne, er ikke det mest omtalte tema i valgkampen. Men det burde vores grundvand være, peger Fredericia og resten af Trekantområdets store leverandør, Trefor, på.

Nye fund af pesticidrester i grundvandet og øget byggeri hen over vigtige vandreserver presser sikkerheden, og presset er vokset på bare 5-10 år. Derfor forsøgte Trefor Vand - en del af den større forsyningsvirksomhed Ewii - at få fire politikere i tale ved et arrangement mandag på Follerup Vandværk mellem Pjedsted og Herslev.

De lokale og regionale kandidater Eva Kjer Hansen (V), Jens Jonatan Steen (S), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Torben Christoffersen (Partiet Klaus Riskær Pedersen) slukkede først tørsten i fire forskellige slags vand med forskellig smag.

Det er jer som politikere, der sidder med den lange ende. I skal bare sætte reglerne, for det her handler om regulering.
Direktør for infrastruktur i Trefor, Charles Nielsen
I baggrunden oppe på markerne: Follerup Vandværk ved Fredericia. Foto: Morten Kiilerich
I baggrunden oppe på markerne: Follerup Vandværk ved Fredericia. Foto: Morten Kiilerich

Tar' det bare for givet

Et af glassene var imidlertid råvand og endnu ikke iltet og kørt gennem sandfilter, og det mærkede de straks. Det kunne drikkes, men havde bismag af svovl og jern.

Det er bare ikke mere selvfølgeligt, at vi i Danmark kan forvandle råvand til drikkevand alene ved at foretage de to nævnte processer, og dagens testere var enige om, at der nok bør strammes op i lovgivningen. Det stod dog også klart, at området er svært stof. Ikke håndgribeligt som tidligere pensionering, færre indvandrere og kødløs dag for klimaet. Vand? Det tapper vi jo bare.

Imidlertid bør der træffes vigtige beslutninger nu på Christiansborg, påpegede direktør for infrastruktur i Trefor, Charles Nielsen. For også Trefor må lukke vandboringer, når nye giftstoffer truer kvalitet og mængder. En aktuel kortlægning af 1217 danske, forurenede boringer foretaget af Danske Regioner viser, at 518 er ramt af pesticidrester.

Drikkevand i toiletter?

Men om drikkevandet er truet i morgen, om fem år eller om en generation, kan Trefor Vand ikke sige. Handlinger må dog iværksættes nu, indskærpedes det på valgmødet på Follerup Vandværk.

Byerne vokser nemlig, hvad de fleste kan se. Nye jorder udlægges af kommunalbestyrelser og byråd til bosætning og erhverv. Til parcelhuse, veje, industri, logistik. Væksten sker ofte oven på vitale grundvandsmagasiner, som derfor ikke mere får regnvand tilført. Regnvand, der over tid bliver til drikkevand. Hvis vandet skal hentes andre steder fra - for eksempel i det stadigt temmelig åbne Vestjylland - koster det kassen i rørlægninger.

Så skal beskyttelsen af områder løftes væk fra kommunernes kompetencer og planlovgivning? Skal der reguleres på anden måde oppefra? Skal vi diskutere, om ligefrem drikkevand egentlig bør anvendes til køling i industrien, som procesvand i produktionen, til bilvask, i haven, til toiletskyl og andet, der ikke indebærer, at nogen skal drikke det? Bør landbrugets brug af sprøjtemidler begrænses yderligere? Og hvorfor er der i dag to regelsæt for større og for mindre vandselskaber, spørger Trefor Vand?

Valgmøde i Fredericia: Andet tema end man er vand til

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce