Vejen banet for 15 nye boliger i Herslev

Den faldefærdige ruin Knudsens Gård på Herslev Bygade inden nedrivningen tidligere i år. Nu sælger Fredericia Kommune de over 7000 kvadtratmeter jord i udbud. Håbet er, at en privat bygherre vil opføre de op mod 15 tæt-lave boliger eller rækkehuse, lokalplanen for området giver lov til. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Vejen banet for 15 nye boliger i Herslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia Kommune købte og nedrev stor, gammel, forfalden ejendom. Nu sælges jorden, hvor Knudsens Gård lå. Plads til tæt-lavt byggeri eller rækkehuse.

Herslev: I løbet af 14 dage vil Fredericia Kommune gennem ejendomsmægler Niels Henrik Billund sætte jorden i Herslev, hvor Knudsens Gård lå, til salg. I udbud.

- Der er i lokalplanen plads til, at en privat bygherre kan opføre op til 15 tæt-lave huse eller rækkehuse.

Det oplyser Fredericia Kommunes salgschef, Jens Ole Andersen, til Fredericia Dagblad.

 

 
 

Købt af konkursbo

Udbuddets mindstepris ligger ikke helt klar endnu, men et enigt byråd i Fredericia besluttede sidste efterår at erhverve grunden og den faldefærdige - men engang så stolte og markante - landejendom midt i Herslev for 200.000 kroner.

Sælger var Middelfart Sparekasse, som havde overtaget gården efter et konkursbo. Fredericia Kommune rev den ned. Ruinen skæmmede Herslev og var efterhånden farlig at færdes i, hvad flere unge uheldigvis begyndte på. Herslev Sogns Borgerforening har i flere år kæmpet indædt for at få bygningerne fjernet. Kommunen måtte udover salgsprisen også bekoste væltningen og en retableringen af området, så det så nogenlunde ud. Man fandt pengene fra en pulje til netop sådanne situationer.

40 år uden drift

- Det var en meget stor ejendom, så det tog noget tid at rive den ned. Bagefter har vi været i dialog med borgerforeningen for at høre om deres ønsker for områdets fremtid, fortæller Jens Ole Nielsen fra Fredericia Kommune.

De nye boliger - i fald en investor findes - kan både være eje- og lejeboliger, men det forventes, at ikke mindst lokale beboere, der har solgt noget større og gerne vil blive i Herslev på deres ældre dage, har interesse i de kommende, mindre boliger. De vil dog ikke være forbeholdt hverken lokale eller ældre mennesker.

Knudsens Gård på Herslev Kirkevej 36 har ikke været i drift som landbrug siden cirka 1967. Gården var opført på en 7137 kvadratmeter stor grund.

 

Vejen banet for 15 nye boliger i Herslev

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce