Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Vejen forsvandt og skrænten er stadig ikke stabil

Asfaltvejen er væk og en meget smal sti står tilbage. Dræning af skrænten fortsætter ind i 2018, men entreprenør vil forsøge at etablere en midlertidig fremkommelig vej. Foto: Privat

Vejen forsvandt og skrænten er stadig ikke stabil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er nødvendigt at fortsætte dræning af skrænt mellem Fælledvej og Lillebælt. Fredericia Kommune forsøger i mellemtiden at gøre vejen fra Fælledvej til stranden mere fremkommelig.

Fredericia: Siden 2016 har Fredericia Kommunen drænet skrænten nedenfor Fælledvej i Fredericia i et forsøg på at få styr på det drilske lillebælts-ler, så vejen til stranden måske kunne retableres. Men drænet trækker stadig vand ud af skrænten.

- De sidste prøver af stabiliteten blev foretaget i sensommeren 2017. Resultaterne af prøverne var ikke entydige, og kommunens rådgiver anbefalede, at dræningen skulle fortsætte yderligere. Vi lader derfor dræningen stå foreløbig til foråret 2018, oplyser leder af vej og park i Fredericia Kommune Marianne Jensen.

Til den tid vurderer eksperterne igen, hvor stabil skrænten er blevet. Med det grundlag skal der findes en løsning på, hvordan man eventuelt retablerer vejen til stranden.

- I mellemtiden vil vi se, om der kan udføres tiltag, som kan gøre strækningen mere fremkommelig, siger Marianne Jensen med henvisning til den meget smalle sti, der er tilbage af den knap to meter brede asfaltvej, der snor sig ned til stranden.

Ambulancevej til stranden er nu blot en smal bjergsti

Regn har gjort udslag

Vejen er nærmest helt væk, og det vurderer kommunen og rådgiverne skyldes den seneste tids store mængder nedbør.

Nu vil man se på, hvordan afvandingen ved nedgangen kan forbedres ved for eksempel at etablere en nedløbsbrønd og lægge en kant af asfalt til at styre vandet.

- Entreprenøren er i gang med opgaven, oplyser Marianne Jensen.