Venstre-top på valgturné: Besøgte privat succesbørnehave

- I kan noget, som folk efterspørger. Vi vil gerne lære fra jer, sagde Venstres spidskandidat Peder Tind til medarbejdere i den private børnehave Eventyrhuset. Foto: Kim Rune

Venstre-top på valgturné: Besøgte privat succesbørnehave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finansminister Kristian Jensen besøgte tirsdag daginstitutionen Eventyrhuset. Efter den blev privat, er der kommet bedre normering - til samme pris.

Fredericia: Byens daginstitutioner bliver et emne i efterårets valgkamp, hvis det står til Venstre.

I den anledning havde partiet tirsdag inviteret finansminister Kristian Jensen (V) på et besøg i børnehaven Eventyrhuset på Prangervej. I 2013 blev institutionen privat, og siden er der både kommet flere børn og bedre normering.

Jeg er meget interesseret i, hvordan vi skaber god velfærd og gode løsninger til borgerne.
Kristian Jensen
Lille Nor på halvandet år var ikke genert, da finansministeren kiggede forbi tumlesalen. Han sagde hej til den prominente gæste og kom op på ministerens arm. Foto: Kim Rune
Lille Nor på halvandet år var ikke genert, da finansministeren kiggede forbi tumlesalen. Han sagde hej til den prominente gæste og kom op på ministerens arm. Foto: Kim Rune

Den historie vil Venstre gerne have frem. Det skete over en kop kaffe, hvor finansministeren mødte medarbejdere, leder Gitte Bertelsen og Venstres Peder Tind, som er spidskandidat til byrådsvalget i Fredericia.

Men hvorfor er det lige finansministeren, som skal på besøg i en børnehave?

- Jeg er meget interesseret i, hvordan vi skaber god velfærd og gode løsninger til borgerne, sagde Venstres næstformand til Fredericia Dagblad.

Halvandetårige Nor ville lige have en snak med Kristian Jensen, da finansministeren kom på besøg i børnehaven på Prangervej. Foto: Kim Rune
Halvandetårige Nor ville lige have en snak med Kristian Jensen, da finansministeren kom på besøg i børnehaven på Prangervej. Foto: Kim Rune

Populær børnehave

En god løsning er der i Eventyrhuset. Den er i hvert fald populær blandt forældre og har stor søgning. 70 forældre har fået nej til en plads til deres barn i år. Inden institutionen gik fra selvejende til privat, var der 132 børn. Siden er der åbnet en ekstra stue, så der er plads til 150.

- Det er vigtigt at give pædagogerne nogle ordentlige rammer. Alle pædagoger gør deres bedste, uanset om de arbejder i private eller offentlige børnehaver. Men man er nødt til at investere i området, sagde Gitte Bertelsen.

Kristian Jensen er på visit i Fredericia og besøger Eventyrhuset på Prangervej sammen med lokale V-folk. Han skal høre om private daginstitutioner.
Kristian Jensen er på visit i Fredericia og besøger Eventyrhuset på Prangervej sammen med lokale V-folk. Han skal høre om private daginstitutioner.

Kun én kasket

Ud over at være børnehaveleder er Gitte Bertelsen også kandidat til det kommende byrådsvalg for Venstre. Men hun var ikke med til at arrangere besøget. Det var Venstre i Fredericia, som inviterede ministeren. Og børnehavens bestyrelse, som godkendte besøget.

- Jeg har kun lederkasketten på i dag. Vi har hele tiden haft åbent for, at alle uanset partifarve kan komme på besøg i vores institution, siger Gitte Bertelsen.

For spidskandidat Peder Tind er det historien om Eventyrhuset, som er vigtig. Den har formået at forbedre normeringen - med samme økonomi som en offentlig institution.

- Her har vi en institution, som gør det fantastisk. Den positive historie skal fortælles, og vi skal lære noget af den. Vi vil gerne diskutere daginstitutionerne i fremtidens Fredericia. For os bliver det en vigtig del af valgkampen, sagde han efter besøget.

På en af stuerne var der fem voksne til 16 børn.

- Det er en ret vild normering, og derfor søger mange forældre hertil, sagde han.

Kristian Jensen er på visit i Fredericia og besøger Eventyrhuset på Prangervej sammen med lokale V-folk. Han skal høre om private daginstitutioner.
Kristian Jensen er på visit i Fredericia og besøger Eventyrhuset på Prangervej sammen med lokale V-folk. Han skal høre om private daginstitutioner.

Hver valgkamp er ny

Med besøget var Kristian Jensen med til at fremhæve Venstres argument om den gode, private børnehave.

- Man skal huske, at hver valgkamp er ny. Vi stiller med et nyt hold i Fredericia, og vi vil gerne gøre Fredericia til en bedre by, sagde ministeren, som gerne hjælper med at skubbe lokale kandidater frem.

- Det gør jeg forhåbentlig. Men jeg kom også, fordi jeg gerne vil have god inspiration til, hvordan vi får bedre velfærd, sagde han.

Under besøget havde Kristian Jensen både fat i Lego-klodser og fik en lille dreng på armen. Efter en time i institutionen på Prangervej, rullede han videre i ministerbilen til næste opgave.

Kristian Jensen er på visit i Fredericia og besøger Eventyrhuset på Prangervej sammen med lokale V-folk. Han skal høre om private daginstitutioner.
Kristian Jensen er på visit i Fredericia og besøger Eventyrhuset på Prangervej sammen med lokale V-folk. Han skal høre om private daginstitutioner.
Normalt jonglerer Kristian Jensen med statens finanser, men tirsdag havde han fat i legetøjet på en af stuerne i Eventyrhuset på Prangervej. Foto: Kim Rune

Annonce
Annonce
Annonce