Wiu-wiu: Flere udrykninger og uniformer i Fredericia vækker undren

Det afføder naturligt flere betjente og mere udrykning, når man som i Fredericia har fået en politiskole. Afsnitslederen på skolen oplever dog, at folk vænner sig mere og mere til de elevernes og skolens tilstedeværelse i byen. Også selvom det ind i mellem går tjept for sig. Arkivfoto: Scanpix/Kim Haugaard

Wiu-wiu: Flere udrykninger og uniformer i Fredericia vækker undren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med en politiskole i Fredericia følger der automatisk flere uniformerede betjente i gadebilledet. Afsnitsleder på skolen har en fornemmelse af, at fredericianerne efterhånden har vænnet sig til de flere udrykninger og uniformer.

Fredericia: Når der pludselig kommer fire civile politibiler drønende ned gennem Fredericia midtby med fuld udrykning eller når 24 uniformerede betjente står i et lyskryds, så skaber det automatisk undrende blikke.

Snakken går på Facebook og blandt byens borgere. Hvad er der nu på færde? På Fredericia Politiskole er henvendelserne også tikket ind, men Bent Hedeager Nielsen, afsnitsleder på skolen, oplever faktisk, at telefonen ringer med sådanne spørgsmål mindre og mindre.

- De første gange, vi var uden for porten (på Ryes Kaserne, red.) var reaktionerne massive, men jeg synes, at reaktionerne er blevet mindre den sidste måned til halvanden. Men det er klart, at det er en tilvænningssag, og jeg fornemmer, at man efterhånden har vænnet sig til, at der er en politiskole i Fredericia, siger Bent Hedeager Nielsen.

Politiskolen i Fredericia
Politiskolen i Fredericia har ifølge Bent Hedeager Nielsen 'et passende antal' civilbiler og uniformeret patruljebiler til rådighed til deres øvelser, og der er intet krav om, at man skal have gennemført bestemte dele af uddannelsen, før man må komme ud og køre udrykningskøretøjer på offentlig vej.I 2020 flytter politiskolen til Vejle.

Den midlertidige afdeling af politiskolen i Fredericia åbnede officielt for elever i november sidste år, men modtog allerede elever fra oktober.

Politiets basisuddannelse tager to år og fire måneder at gennemføre. Det indebærer både tid på skole og ude i politikredsene.

Virkelighedstro

Ifølge Bent Hedeager Nielsen ser man i Fredericia mindre til politiskoleeleverne, end det er tilfældet i Brøndby, hvor landets anden politiskole ligger. Modsat i Fredericia ligger den sjællandske politiskole ikke hegnet ind, men derimod er nærmeste nabo en børnehave.

Der er omkring 300 elever på politiskolen, der frem til 2020 har til huse i Fredericia. Hver klasse består af godt 24 elever, og i løbet af deres første skoleforløb, som varer 11 måneder, skal de blandt andet have en 14 dages intensiv køreuddannelse - og det foregår både i fæstningsbyens gader, men også i resten af Syd- og Sønderjylland.

- Man kan ikke lære at køre sådan, som en politibetjent skal kunne, på et lukket område. Det skal være så virkelighedstro som muligt, men der sidder selvfølgelig en erfaren køreinstruktør ved siden af, som også er uddannet betjent, lyder det fra Bent Hedeager Nielsen.

Uddeler bøder

Afsnitslederen tror ikke, at de mange øvelser, hvor udrykningskøretøjer kommer drønende gennem byen, er med til at formindske respekten for politiet og udrykningskøretøjer. Det fremgår ikke tydeligt af civilbilerne, at der er tale om politiskoleelever på øvelse. Borgeren har heller ikke frit lejde til at overtræde loven, bare fordi det er en politiskoleelev, der sidder bag rattet.

- Eleverne kører jo ikke og laver ingenting. Hvis de på en tur ser nogen, der overtræder loven, så bliver der udskrevet bøder. Det sker jævnligt, og der sidder jo en uddannet betjent ved siden af, så det har vi bemyndigelse til, ligesom vi har bemyndigelse til, at eleverne kører udrykningskøretøjer på offentlig vej. I Københavnsområdet har vi gjort det sådan nærmest, siden biler har kunne køre, slår afsnitslederen fast.

Borgerne spørger

Udover køreuddannelsen består politiskolens øvelser uden for kasernen også af at kigge på lyskryds, vejafmærkninger, skilte og opbygning af lyskryds. Her er det til gengæld ofte let at se forskel på, om der er tale om en øvelse eller alvor, da der placeres en rød trekant med ordet, politiøvelse, printet på. Bent Hedeager Nielsen oplever, at borgerne er gode til at komme og spørge, hvad det er, der foregår, når der står en flok uniformeret betjente på et sted. Uniformen på en elev og en uddannet betjent ser også ens ud.

- Vi bliver jævnligt spurgt, hvad vi laver. Vi lærer også de eleverne, at det er en del af politiets arbejde at håndtere folk, der henvender sig. Borgerne må hellere end gerne rette henvendelse til os for at spørge, hvad vi laver, siger Bent Hedeager Nielsen.

Wiu-wiu: Flere udrykninger og uniformer i Fredericia vækker undren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce