Børn af højtuddannede er vilde med festival

Gennemsnitsalderen for betalende deltagere på Roskilde Festival er 24 år.

Børn af højtuddannede er vilde med festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er især de unge med højtuddannede forældre, der er på festival. Men alle bør opleve kultur, siger forsker.

Roskilde Festival er i disse dage i gang og repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, der kan lytte til alt fra sambarock til hardcore rap.

Men ifølge en ny undersøgelse er der mindre sandsynlighed for, at unge med lavtuddannede forældre ender på festivalpladsen.

Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser, at der er et overtal af unge med højtuddannede forældre på festivalen i Roskilde samt på andre danske festivaler.

Johannes Andersen, der er samfundsforsker på Aalborg Universitet, fortæller, at det er et godt billede på, hvordan det står til med kulturen i resten af samfundet.

- Vores kulturforbrug er socialt skævt, og det bliver bekræftet her. De unge med højtuddannede forældre orienterer sig aktivt og fylder hverdagen med kulturelle aktiviteter.

- Jo lavere uddannelse, jo mere ender man foran tv'et i stedet for udfordrende kulturelle tilbud.

Af de festivalgæster, der er mellem 16 og 34 år, har 42 procent af de adspurgte forældre med lange videregående uddannelser besøgt en festival i 2018.

Blandt de unge danskere med forældre, der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, har kun 16 procent været på festival i 2018.

Christina Bilde er talskvinde for Roskilde Festival og fortæller, at Roskilde Festivals egne tal også afspejler undersøgelsen.

Hun mener dog ikke, at Roskilde Festival er ved at blive for elitær.

- Det er ikke vores oplevelse, når vi ser på vores program. Det er ikke akademisk rettet, så det er ikke min bekymring, siger hun.

- Men hvis vi laver den slutning, at man har flere penge, jo højere uddannelse man har, så er det klart, der bliver en forskel.

Hun forklarer, at festivalen blandt andet har gjort det muligt at betale en billet i rater.

Johannes Andersen håber, at unge med lavtuddannede forældre i fremtiden vil finde det mere naturligt at opleve kunst, som udfordrer og ikke bare bekræfter.

- Jeg vil håbe på, at man kan udvikle kulturen, så den bliver for alle. Kultur er jo også en form for læring, og jo mere kompleks den er, jo mere bliver man vænnet til den, siger Johannes Andersen.

- Det, der ligger i kulturens evne til at udfordre, er, at man ser sig selv i et nyt perspektiv. Det sker meget sjældent, men når det sker, kan man få oplevelsen af, hvad der tæller for en i livet.

- Det bør ikke bare være til gavn for overklassen, men også middelklassen og underklassen. De har også brug for det.

Børn af højtuddannede er vilde med festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce