Danske havne satser på nyt milliardmarked: Kæmpekontrakter skal løftes i fællesskab

Det Mærsk-bestyrede Tyrafeltet er blot et af flere hundrede oliefelter i Nordsøen, som over de kommende år vil blive helt eller delvist nedtaget. Foto: Mærsk Oil

Danske havne satser på nyt milliardmarked: Kæmpekontrakter skal løftes i fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I fire danske havne har man vendt snuden mod det såkaldte dekommisioneringsmarked, hvor der er enorme pengesummer på spil. Men netop markedets størrelse kan også være et benspænd for danske virksomheder, der mangler volumen, og samarbejde er derfor altafgørende.

Dekommisioneringen af offshore-installationer. Det er et begreb, der dækker over nedtagningen af for eksempel boreplatforme og havvindmølleparker. Og så er det et marked for milliarder af kroner, som flere danske industrihavne har fået øjnene op for.

- Lige nu ser vi, at dele af Thyrefeltet skal nedtages, og der kommer flere til, siger direktør for Lindø Port of Odense, Carsten Aa, der er en af de danske aktører, som lige nu forsøger at etablere dekommisionering.

- Det er et kæmpe marked, og det er vigtigt, at vi hurtigt får de nødvendige godkendelser på plads, for det er nu, det sker.

Et kæmpe marked, kan man roligt kalde det. Alene nedtagningen i Thyrefeltet anslås at koste 3,7 milliarder kroner. Og Maersk Decom vurderer, at der de kommende 5-10 år vil være dekommisionering i oliefelter i Nordsøen for 50 milliarder dollars. Dertil kommer de cirka 200 havvindmøller, som Energistyrelsen vurderer skal tages ned i løbet af ti år, for slet ikke at tale om Tyskland og Storbritannien, hvor havvindkapaciteten er langt større end i Danmark.

- Man kan ikke sætte sig på markedet. Det er så stort, at der er rigelig til alle, når først det går løs. Der er så mange boreplatforme i Nordsøen, der skal skrottes, at vi ikke engang kan tage os af en tiendedel i hele Danmark, siger Carsten Aa.

Dekommisionering i Nordsøen
I rapporten Decommisioning Insight 2017 anslås det, at der frem mod 2025 vil blive behov for nedtagninger i 349 oliefelter i Nordsøen:Seks felter i den danske del

23 felter i den norske del

106 felter i den hollandske del

214 felter i den britiske del

Kilde: Oil & Gas UK

Samarbejde er nødvendig

Netop fordi markedet er så helt enormt stort, så er der ikke tale om stor konkurrence mellem virksomhederne i Odense, Esbjerg, Grenå og Frederikshavn - de fire danske havne, som vil etablere sig i forhold til dekommisionering. Og det er helt afgørende, hvis man vil have en chance for at komme ind på markedet, lyder det fra klyngeorganisationen for den danske offshoreindustri, Offshoreenergy.dk.

- De kontrakter, der udbydes, er meget store, og det udfordrer danske virksomheder, som mangler den volumen og de finansielle muskler, der skal til for at løfte opgaver i den kaliber, siger CEO i Offshoreenergy.dk, Glenda Napier.

- En måde at imødegå udfordringen er at samarbejde i konsortier i klyngen, hvor en større projektpartner samarbejder med flere underleverandører. Den type samarbejder kan bringe flere danske underleverandører ind på det attraktive, internationale dekommissioneringsmarked.

Politisk bevågenhed

På Lindø har man også fået øjnene op for, at samarbejde er vigtigt, hvis man skal gøre sig gældende. Derfor er dekommisioneringsprojektet bygget op om flere virksomheder, der sammen skal løfte den store opgave.

- Jeg tror, det er vigtigt, at vi alle trækker læsset sammen, så vi kan få noget af det her til Danmark. Der er enormt meget værdi at hente både økonomisk, miljømæssigt og i særdeleshed også i forhold til beskæftigelse, siger Carsten Aa.

Staten er ligeledes bevidst om det store potentiale. Af samme grund var energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt mandag på besøg på netop Lindø for at høre mere om mulighederne.

- Jeg synes, det er meget interessant, hvis man kan skabe et dansk marked for det her. Dels på grund af at det skaber arbejdspladser og vækst i Danmark, men også fra et miljømæssigt perspektiv, hvor jeg mener, at danske virksomheder kan sørge for, at det sker på en miljørigtig måde, sagde Lars Christian Lilleholt under sit besøg på Lindø.

Danske havne satser på nyt milliardmarked: Kæmpekontrakter skal løftes i fællesskab

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce