Efterlyst kongepyton dukket op i hjemmet efter en lille uge


Efterlyst kongepyton dukket op i hjemmet efter en lille uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En hvid kongepyton er fundet hjemme hos ejeren. Slangen har været efterlyst siden tirsdag.

Den hvide kongepyton Gringo er fundet i god behold. Slangen på 110 centimeter forsvandt mandag aften, hvorefter den tirsdag blev efterlyst af politiet.

Men natten til søndag er den dukket op i hjemmet i Egebjerg nær Horsens. Det oplyser ejeren, Karina Kollits, til Horsens Folkeblad.

- Han har hele tiden været indendørs, præcis som vi havde regnet med, skriver Karina Kollits til Horsens Folkeblad.

Mandag forsvandt Gringo fra sit terrarie, fordi det ikke var blevet låst ordentligt.

De første teorier gik på, at slangen havde snoet sig ud af terrassedøren, hvilket vækkede bekymring. En kongepyton er nemlig et vekseldyr, der skal have varme, og derfor frygtede Karina Kollits for Gringos liv.

Onsdag fortalte hun, at hun stadig håbede på at finde slangen indenfor. Derfor havde hun sørget for at tænde radiatorerne i hjemmet, så den kunne finde varme.

Trods de mange dage væk fra sit terrarie tyder det på, at kongepytonen har haft det godt i sit skjul.

- Han er fuldstændig uskadt og slet ikke afkræftet. Han er nu tilbage i sit terrarie og får fred nogle dage ovenpå dette eventyr, skriver Karina Kollits til Horsens Folkeblad.

De relevante parter er informeret, efter at Gringo er dukket op i god behold.

- Jeg ringede til politiet med det samme og skrev et opslag på Facebook om, at han var kommet frem herhjemme ganske uskadt, skriver Karina Kollits.

Efterlyst kongepyton dukket op i hjemmet efter en lille uge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce