Familie begravede den forkerte kat: Mr. Mis 'genopstod' efter begravelse

Birthe og Lars Østerbye havde sammen med hunden Luna taget afsked med deres elskede kat, som var blevet kørt ned på Simmerstedvej. Troede de. Dagen efter var der en kat ved døren. Foto: Jacob Schultz

Familie begravede den forkerte kat: Mr. Mis 'genopstod' efter begravelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mandag formiddag tog Birthe og Lars Østerbye afsked med deres kat, Mr. Mis, som de troede var blevet kørt ihjel på Simmerstedvej i Haderslev. Men tirsdag morgen "genopstod" den røde hankat.

Indland: Katte siges at have ni liv, men kun en død.

Derfor vakte det stor sorg i huset hos Lars og Birthe Østerbye, da Birthe mandag morgen kørte ned på Simmerstedvej i Haderslev, hvor hun havde fået at vide, at der lå en rød kat, som var blevet kørt ned. En rød kat, der præcis så ud som familiens egen Mr. Mis.

- Det var et kæmpechok, for der lå Mr. Mis med sin røde pels, de fire hvide sokker og hvide aftegninger på brystet. Den var ilde tilredt, og det var voldsomt, men det var på en måde "rart" at få vished, fordi den havde været væk siden lørdag, og det lignede den slet ikke, fortæller Birthe Østerbye.

Selv om det var hårdt, og katten var ilde tilredt, fik Birthe den samlet op og kørte hjem til sin ejendom på Oksbølvej, hvor Mr. Mis få timer senere fik en fin begravelse.

- Den betød så meget for os. Vi fik den for et par år siden af en af vores venner, som holdt mange katte. Derfor var den hverken chippet eller tatoveret, forklarer Birthe, og uddyber:

- Jeg forelskede mig i den, da jeg så den første gang, fordi den mindede mig om den røde kat, der var en del af indboet, da vi for mange år siden købte huset, forklarer Birthe.

Birthe og Lars har alle dage haft kat og altid fået dem fra dyrehospitalet, og så har de været chippet og steriliseret, ligesom deres anden kat Mille, der også havde været påvirket af Mr. Mis' bortgang.

Det gjorde så ondt. Så stod vi der og begravede Mr. Mis, mens tårerne plaskede ud af øjnene, og om aftenen var det som om, at vores anden kat Mille bare sad og ventede på Mr. Mis.
Birthe Østerbye
Mr. Mis havde været borte siden lørdag og vakt megen bekymring og sorg. Foto: Jacob Schultz
Mr. Mis havde været borte siden lørdag og vakt megen bekymring og sorg. Foto: Jacob Schultz

Begravet i lunden

Da hendes mand Lars kom hjem, gik parret sammen med hunden Luna ned i en lund bagest i haven og stedte Mr. Mis til hvile:

- Jamen, det gjorde så ondt. Så stod vi der og begravede Mr. Mis, mens tårerne plaskede ud af øjnene, og om aftenen var det som om, at vores anden kat Mille bare sad og ventede på Mr. Mis.

Men da Birthe tirsdag morgen kom ned i køkkenet, fik hun en kæmpe overraskelse. På vinduesbænken uden for køkkenvinduet sad ingen ringere end Mr. Mis "himself".

- Det var helt utroligt. Der sad en meget sulten Mr. Mis på vinduesbænken som han plejer for at tigge leverpostej. Det var et forrygende gensyn, siger Birthe.

- Men hvordan kan du være sikker på, at det er Mr. Mis, der er "genopstået"?

- Der er ingen tvivl. Ingen kan som ham sidde på vinduesbænken og gøre sig lækker og kigge ind, som han gjorde i morges, og i øvrigt har gjort næsten alle dage. Mille var heller ikke i tvivl, da han kom ind, pointerer Birthe med stor glæde i stemmen.

Der er kun et enkelt skår i glæden:

- Jeg ved ikke, hvis kat det så er, vi har begravet nede i lunden ved siden af Bella. Det gad jeg godt vide, og jeg håber, at vores historie måske kan hjælpe en anden familie til at få ro.

Mr. Mis må nok forvente at skulle en tur forbi dyrehospitalet for at blive kastreret, så han ikke længere får trang til at rende efter byens damekatte.

Men tirsdag morgen
Men tirsdag morgen "genopstod" Mr. Mis, der havde været på springtur. Foto: Jacob Schultz
Det store spørgsmål er nu: Hvis kat er det mon, Birthe og Lars har begravet? Foto: Jacob Schultz
Det store spørgsmål er nu: Hvis kat er det mon, Birthe og Lars har begravet? Foto: Jacob Schultz

Familie begravede den forkerte kat: Mr. Mis 'genopstod' efter begravelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce