Fordobling på et år: Flere kommuner gør skoletiden røgfri

Det skal være helt slut med rygning i skoletiden, mener Kræftens Bekæmpelse, der ønsker national handling fra Christiansborg. (Arkivfoto).

Fordobling på et år: Flere kommuner gør skoletiden røgfri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kræftens Bekæmpelse opfordrer til, at skoletiden gøres røgfri for både elever og lærere i hele landet.

Ingen rygning i skoletiden - hverken på skolernes matrikel eller uden for skolen i løbet af skoledagen. Og ingen rygning - hverken for elever eller ansatte.

Sådan er reglerne blevet på flere folkeskoler landet rundt.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse har 22 kommuner nu valgt at indføre røgfri skoletid for både elever og ansatte. Og det er en fordobling i forhold til for et år siden, hvor det gjaldt ti kommuner.

Det glæder projektchef i Kræftens Bekæmpelse Niels Them Kjær.

- Det er en fantastisk udvikling, at der er så mange kommuner, der har indført røgfri skoletid for både lærere og elever. For vi ved, at børn og unge lader sig påvirke af, hvem de ser ryge. De spejler sig i deres kammerater og lærere.

- Det er fint, når reglerne gælder både for lærere og elever, for så respekterer eleverne også i højere grad reglerne, siger projektchefen.

Siden 2012 har det ifølge loven ikke været tilladt at ryge på skolernes matrikel. Men på skoler med røgfri skoletid er det hverken tilladt at ryge på skolens matrikel eller uden for skolen i løbet af skoledagen.

- Som reglerne er i dag, kan eleverne stå lige ude på fortovet og ryge i det store frikvarter. Og det var jo ikke det, som var intentionen med loven, siger Niels Them Kjær.

Reglen om nul rygning i skoletiden gælder både cigaretter, e-cigaretter, snus, vandpibe og lignende produkter, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Ifølge organisationen viser både undersøgelser og tilbagemeldinger fra skoler med røgfri skoletid, at en røgfri skoledag betyder færre rygere blandt eleverne.

Niels Them Kjær vil have politikerne på Christiansborg på banen, så skoletiden på alle landets folkeskoler kan blive røgfri.

- Vi ser ret store geografiske forskelle. I Region Midtjylland er det cirka hver tredje kommune, som har indført røgfri skoletid for både lærere og elever, mens det i Region Nordjylland kun er en enkelt kommune, Aalborg.

- Så hvis man får en national beslutning og indfører røgfri skoletid på alle skoler, får vi ens forhold i landet, så alle børn vokser op med en røgfri skoletid, siger han.

Han peger også på, at der er opbakning i befolkningen til at gøre skoletiden røgfri. I en undersøgelse fra 2018 svarer næsten 8 ud 10, at de synes godt om eller meget godt om at forbyde rygning i skoletiden for elever og ansatte.

Fordobling på et år: Flere kommuner gør skoletiden røgfri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce