Mesteren går på tidlig ferie og dropper Danmark Rundt

Wout van Aert kørte tidligere i Tour de France fire dage i den hvide ungdomstrøje.

Mesteren går på tidlig ferie og dropper Danmark Rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Wout van Aert kommer ikke til at gentage sidste års sejr i det danske etapeløb.

Sidste år stormede stortalentet Wout van Aert ind på cykelscenen i PostNord Danmark Rundt og snuppede den samlede sejr i suveræn stil.

Men det danske publikum kommer til at spejde forgæves efter den belgiske Tour de France-etapevinder i dette års udgave af løbet, der begynder 21. august.

Hans hold, Jumbo-Visma, er ellers på startlisten, men van Aert bliver ikke en af de seks ryttere, det hollandske storhold tager med til Danmark.

- Jeg kommer ikke til Danmark Rundt i år. Efter Tour de France skal jeg have en velfortjent ferie, siger Wout van Aert til Ritzau.

Sideløbende med karrieren på landevejen er Wout van Aert et af de største navne i cykelcross, der køres hen over vinteren.

Derfor forkorter van Aert landevejssæsonen, så han kan hvile stængerne, inden cross-sæsonen går i gang.

Endagsløbet London-Surrey Classic 4. august bliver således belgierens sidste landevejsløb i denne sæson, og dermed kommer han ikke til at jagte en gentagelse af sidste års sejr i det danske etapeløb.

- Det var en slags gennembrud for mig, fordi det var første gang, jeg vandt et etapeløb som professionel landevejsrytter.

- Jeg nød dagene i Danmark, for det er et virkelig fint løb med masser af fans overalt. Det er selvfølgelig ikke samme niveau som her i Tour de France, men det er ikke et let løb at vinde, siger Wout van Aert.

Siden sejren i Danmark Rundt har Wout van Aert fortsat sin eksplosive udvikling.

Han vandt i juni to etaper i Critérium du Dauphiné og blev efterfølgende belgisk mester i enkeltstart.

Mandag fulgte så hans første etapesejr i en grand tour, da han vandt spurten på 10. etape til Albi.

Mesteren går på tidlig ferie og dropper Danmark Rundt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce