Minister: Hårde straffe og sejt træk skal slå chikane ihjel

Karen Ellemann var som social- og integrationsminister til integrationsmøde i Vejle i 2015, og hun arbejder stadig for at integrere og ligestille unge med anden etnisk baggrund for at sikre det repræsentative demokrati. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Minister: Hårde straffe og sejt træk skal slå chikane ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Regeringen vil hæve strafferammen for sexkrænkelser på nettet fra seks måneder til to år. Lovforslag fra justitsministeren når folketinget i december.

Stramninger: Justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og regeringen lægger op til at firedoble strafferammen for sexkrænkelser på nettet fra seks måneder til to år.

Det siger ligestillingsminister Karen Ellemann (V) i en kommentar til avisen Danmarks beskrivelse af chikane og seksuelle krænkelser af en stribe kvindelige politikere.

- Det er voldsomt og komplet uacceptabelt. Jeg er klar over, at sexchikane formentligt er mere udbredt i kommunalpolitik, i mediebranchen, blandt kunstnere og skuespillere og i brancher med anderledes magtstrukturer. Men vi skal bryde tabuet og sætte sexchikane på dagsordenen, siger Karen Ellemann. 

I avisen Danmark fortalte tidligere folketingsmedlem Fatma Øktem onsdag, hvordan hun gennem 10 år er blevet truet og nu lever med overvågningskamera ved sin bopæl. Andre politikere bliver som Lone Myrhøj fra Vejle stalket - forfulgt - og angrebet med seksuelle krænkelser på nettet. Ligestillingsministeren anerkender som vist i Amnesty Internationals undersøgelse, at den hårde tone får nogle kvinder til at trække sig i den offentlige debat.

 - Kvinder, som har været udsat for trusler, har i mange tilfælde valgt at skrue ned for retorikken eller gå stille med dørene i stedet for at stå frem med deres fortælling. Derfor har hele #metoo-bevægelsen skabt en demonstration mod hverdagssexisme og mere alvorlige overgreb, mener Karen Ellemann.

Fatma Øktem efterlyser en offentlig debat om krænkelser af kvindelige politikere. Hvorfor har vi ikke haft den før? 

- I forsommeren prøvede jeg at brede debatten om, hvorfor man siger nej tak til at blive kandidat, ud, da vi fik meldinger om kandidater til kommunalvalget. Men jeg er enig med Fatma Øktem i, at vi skal tale om miljøet i politik, og vidnesbyrdene fra #metoo breder det ud. Min holdning er, at politik er bedre end sit rygte, selv om der er forfærdelige eksempler som truslerne mod kvinder med en anden etnisk baggrund. De har et helt urimeligt pres fra ekstreme miljøer, siger Karen Ellemann.

- Hvad kan man gøre for at hjælpe kvinder med anden etnisk baggrund, som er aktive i politik?

 - Vi skal fortsætte med at tydeliggøre de danske værdier, vi skal værne om: At vi har lige muligheder i Danmark, når det gælder køn og seksualitet. Vi skal insistere på at oplyse om rettigheder. Også selv om det er svært i etniske miljøer. Ellers lader vi nogen i stikken, konkluderer Karen Ellemann.

Digitale krænkelser
En stribe kommunalpolitikere har i avisen Danmark fortalt om krænkelser på nettet og i den virkelige verden som en del af hverdagen i politik.Amnesty International har interviewet en stribe danske kvinder om trusler i politik som en udløber af organisationens store interview-undersøgelse med 4000 kvinder i otte vestlige lande.

I Danmark har 17 procent af kvinderne oplevet trusler på nettet, og halvdelene af dem har oplevet tabt af selvværd og selvtillid.

Topmøde for unge

Amnesty Internationals undersøgelse viser, at særligt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk er udsat for krænkelser, når de er aktive i politik. Også her handler det ifølge ministeren om et langt træk for at sikre det repræsentative demokrati.

- Tirsdag havde jeg inviteret en række unge til et topmøde for at drøfte, hvordan vi sikrer demokratisk dannelse hos de unge. En stor del var ikke fyldt 18 år, og der var en overrepræsentation af unge fra etniske miljøer. Jeg havde fokus på diskussionen om rygtesamfund og negativ social kontrol. Det er vigtigt at sætte på dagsordenen, for ellers risikerer vi at lade unge i stikken, og det handler om en frihedskamp om at fremme lige muligheder og frihed for den enkelte, siger Karen Ellemann.

Karen Ellemann bakker ikke op om den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsens forslag om et nationalt center til efterforskning af krænkelser på nettet. Den nuværende lovgivning rækker, når gerningsmænd krænker politikere på nettet eller chikanerer dem på deres bopæl. 

- Der er paragraffer i straffeloven, ligestillingsloven og regler i forhold til seksuel chikane, trusler og stalking, som er sager for politiet. Paragrafferne er på plads, og vi skal vedblive med at insistere og være mange, som kæmper.

To års fængsel

- Amnesty International har i deres store undersøgelse talt med 4000 kvinder i otte vestlige lande, og kun få får noget ud af at melde overgreb og chikane på nettet til politi og Facebook? 

- Justitsministeren, undervisningsministeren og jeg har tidligere lanceret en tværgående indsats mod sexkrænkelser med forebyggelse, efterforskning og straf. I maj konkluderede straffelovrådet, at der var grund til at skærpe straffen for digitale sexkrænkelser, og i december fremsætter justitsministeren et lovforsalg om at skærpe strafferammen fra seks måneder til to år. Så vi gør noget, fastslår Karen Elleman.

- Hvad har du selv været udsat for at chikane og trusler?

- Jeg har ikke selv været udsat for krænkelser, men jeg må være ærlig at sige, at jeg ikke selv er superaktiv - eller markant vil nogen nok sige - på sociale medier. Men jeg har som alle oplevet en voldsom skarp retorik og udmeldinger, som vi ikke ville opleve, hvis vi stod over for hinanden. Jeg oplever forråelsen, når vi pludselig sidder bag en skærm. Men de sociale medier er også et offentligt rum, og der har vi meget at gøre, siger ministeren.

Minister: Hårde straffe og sejt træk skal slå chikane ihjel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce