Nadal indleder titelforsvar i French Open med sikker sejr

Den spanske tennisspiller Rafael Nadal spillede sig mandag tættere på at vinde French Open for tredje år i træk med en sejr i første runde af grusturneringen.

Nadal indleder titelforsvar i French Open med sikker sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Både den forsvarende mester Rafael Nadal og topseedede Novak Djokovic er klar til anden runde i French Open.

Den forsvarende French Open-mester Rafael Nadal spillede sig mandag sikkert videre til anden runde i grand slam-turneringen i Paris.

I tre sæt besejrede han Yannick Hanfmann fra Tyskland med cifrene 6-2, 6-1, 6-3.

Nadal, der ligger nummer to på verdensranglisten, vandt uden overhovedet at afgive et serveparti i hele kampen, der blev spillet på Court Philippe Chatrier, der er den største arena på Roland Garros-anlægget.

- Det er altid fantastisk at spille her. Det har været et vigtigt sted i min karriere.

- Jeg spillede en god turnering i Rom, som har været vigtig for min selvtillid. Nu må vi se, siger Nadal, der netop har vundet Italian Open, efter kampen.

Der nåede aldrig at blive spænding om udfaldet i mandagens kamp.

Nadal brød allerede tyskerens første serveparti og holdt selv serv hele vejen gennem sættet, som han vandt, da han brød Hanfmanns serv for anden gang.

I andet sæt gentog historien sig. Også her blev tyskerens første serveparti brudt, og så kørte Nadal sættet hjem i sikker stil.

I tredje sæt brød Nadal også tyskeren to gange og udnyttede sin første matchbold.

Nadal har vundet French Open de seneste to år og har i alt vundet turneringen i Paris 11 gange.

Næste udfordring for Nadal bliver endnu en tysker.

Yannick Maden, der slog danske Mikael Torpegaard ud i kvalifikationsturneringen til French Open, vandt sin første kamp i tre sæt og skal møde Nadal i anden runde.

Senere mandag fik den spanske grusspecialist selskab i anden runde af verdensetteren Novak Djokovic.

Den topseedede serber havde som ventet ingen problemer med polakken Hubert Hurkacz, der er nummer 44 i verden.

Djokokic vandt med 6-4, 6-2 og 6-2 i en kamp, der varede lidt over halvanden time.

I anden runde venter schweizisk modstand i form af Henri Laaksonen, og på papiret ligner det en ny overkommelig opgave.

Laaksonen er blot nummer 104 i verden og er aldrig kommet længere end til anden runde i en grandslam-turnering.

Nadal indleder titelforsvar i French Open med sikker sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce