Politikere vil forbedre piloters arbejdsvilkår: Det skal ske gennem EU


Politikere vil forbedre piloters arbejdsvilkår: Det skal ske gennem EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Transportordførere fra Radikale Venstre og SF mener, der skal laves lovgivning gennem EU, som sætter en stopper for, at piloter ansættes på atypiske kontrakter, hvor de blandt andet ikke får fuld løn under sygdom og er produktionslønnede.

1. Karsten Hønge (SF

: Det er til fare for flysikkerheden)

Karsten Hønge. Arkivfoto: Steen Brogaard

Til Europaparlamentsvalget bliver lønmodtageres arbejdsforhold en af de helt store mærkesager for SF. Sådan lyder det fra transportordfører Karsten Hønge:

- Nu er det Primera, tidligere har det været andre. Det er en rædselsfuld virkelighed, vi kender. Det er indlysende, at det er til fare for flysikkerheden. Vi skal have regulering på EU-plan, som hæver niveauet og stiller fagorganisationer stærkere. Social dumping er lige galt. Uanset om det gælder lastbilschauffører eller piloter. Problestillingen er den samme, og det er dybt alvorligt. Lige nu er der en nedadgående spiral i hele arbejdsmarkedet, som blandt andet bringer flysikkerheden i fare. Vi skal have forbud mod for eksempel nultimekorntakter og kræve løn under sygdom. I brancher som disse er man nødt til at have en international bund under arbejds- og lønforhold.

2. Andreas Steenberg (R

: Det er en mærkesag)

I Det Radikale Venstre er der også stor vilje til at se på lovgivningen for flyvebranchen på EU-plan. Det fortæller transportordfører Andreas Steenberg.

- Det går ikke, at folk flyver, når de er syge. Vi har en udfordring med at sikre ordentlige vilkår for arbejdstagere, som arbejder i alle EU-lande på en og samme tid. Det er en udfordring, vi skal have løftet i EU. Vi har kæmpet for at få lavet bedre lovgivning på området, så vi får en social bund for, hvor langt konkurrencen kan drives ned. Min kollega Jens Rohde, har taget det op i EU og arbejder tæt sammen de flyansattes personale union for at få sikret ordentlige forhold. Det er en mærkesag for ham og Det Radikale Venstre, og vi håber, der snart sker noget. Det her handler både om flysikkerhed, men også ordentlige vilkår. Hvis vi skal beholde en dansk flybranche, er der nødt til at komme en grænsen for konkurrencen på sociale vilkår.

3. Ingen kommentar fra Venstre eller ministeren

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra transportminister Ole Birk Olesen (LA) eller transportordføreren for Venstre, Kristian Pihl Lorentzen.

Politikere vil forbedre piloters arbejdsvilkår: Det skal ske gennem EU

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce