SF: Grønne milliarder skal sikre, at regningen ikke bliver efterladt i børneværelset

Kærgård Klitpantage i Vestjylland er et af de steder i Danmark, der er plaget af gammel forening - både fra Grindstedværket og Esbjerg Kemi. Arkivfoto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

SF: Grønne milliarder skal sikre, at regningen ikke bliver efterladt i børneværelset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det sociale området har i mange år fået tilført ekstra penge via satspuljen - nu skal naturen og miljøet have samme behandling, mener SF. De vil pulje årlige overskud på finansloven og bruge dem til at investere i f.eks. oprydning fra forurening og genopretning af natur.

Natur og miljø: Det er store opgaver på natur- og miljøområdet, der ikke bliver løftet, fordi det kræver massive engangsinvesteringer. Hvis der ikke bliver fundet en løsning, ender regningen for fortidens synder med at blive efterladt i børneværelset. Det mener SF, der vil løfte problemet ved at oprette en såkaldt "grøn satspulje".

Hvert år skal der deles en milliard ud, som Folketingets partier f.eks. kan enes om at bruge til at rydde op efter gamle forureningsskandaler, genopretning af åer og vandløb og til at holde jord omkring drikkevandsboringer fri for sprøjtegifte, hvis SF får held til at gennemføre forslaget. Og milliarderne skal findes i de ubrugte midler på finansloven - altså de midler som ikke er blevet brugt, når året er omme. I 2016 var der tale om 5,5 milliarder, og for 2017 vil beløbet være i omegnen af 3,7 milliarder. Penge der normalt bliver videreført til at forhandle om ved næste års finanslov.

- Vi har nogle meget stor forureningsproblemer, og vi har en pligt til at sørge for, at de ikke kommer til at ligge som en bombe i naturen for vores børn. Vi bliver simpelthen nødt til at bruge nogle penge på det her. Vi vil ikke være med til at sende den videre til vores børn, siger Pia Olsen Dyhr.

I forhold til at finde pengene i de ubrugte midler på finansloven siger Pia Olsen Dyhr:

- Tiden er til at gøre noget, vi ikke plejer at gøre. Og vi havde faktisk besluttet at gøre det tilbage i 2015, siger hun og understreger, at der under S-R-regeringen var politisk flertal for den model, SF nu bringer frem.

- Men så kom valget, og Lars Løkke blev statsminister. Hvis der kommer en ny regering efter næste valg, er dette noget vi bør kunne blive enige om igen i centrum-venstre, siger Pia Olsen Dyhr.

Det skal SF's grønne fond bruges til
SF vil bruge overskydende milliarder på finansloven til engangsinvesteringer i fremtidens miljø. Her er seks områder, hvor SF mener, at pengene kan bruges.1. Gammel forureningRundt omkring i landet er der forureningssituationer, der er opstået fra dengang "vi ikke vidste bedre", som SF formulerer det. Det kunne f.eks. være Grindstedværkets deponering i af spildevand i halvfjerdserne. Midler fra en grøn miljøfond ville kunne bruges her.2. Rent drikkevand

Det går for langsomt med at sikre vandboringer, der leverer drikkevand mod nedsivning af pesticider, mener SF. Midler fra den grønne fond ville kunne bruges på at købe jord omkring vandboringer fri for sprøjtegift.3. Mere varieret natur

Ifølge SF er manglen på plads det største problem for den danske natur og variationen i naturen, fordi landbruget fylder cirka seks gange så meget som den beskyttede natur. Den grønne fond vil kunne bruges til at sikre mere plads til naturen.4. Genopretning af åer og vandløb

Igennem flere hundrede år er åer og vandløb i Danmark blevet rettet ud for at give mere plads til landbrug. SF's grønne miljøfond vil kunne bruges til at føre åer og vandløb tilbage til deres naturlige forløb.5. Flere stier til dyrene

Når der i dag bliver anlagt nye veje, bliver der også etableret de såkaldte faunapassager til naturens vilde dyr. Ifølge SF er der et kæmpeefterslæb fra fortidens vejanlæg, hvor der ikke blev taget sådanne hensyn. Den grønne fond vil kunne bruges her.6. Fyld havet op

SF mener, at den grønne fond vil kunne bruges på at genskabe en naturlig sammensætning af fisk i havet, som er blevet forrykket på grund af overfiskning og landbrugets udledning af kvælstof.

Trægt med løsninger

I Danmarks Naturfredningsforening er præsident Maria Reumert Gjerding begejstret for forslag fra SF:

- Det er en rigtig god idé. Både når det handler om oprydning efter forurening, og hvis vi skal ændre arealanvendelsen til fordel for natur og skov, er der brug for store engangsinvesteringer. Det koster mange penge, men det er penge, der kun skal bruges en gang, så denne måde at gøre det på er den rette. Der er allerede et bredt politisk fokus på dette område og de problemer, der er - mange partier ønsker at rydde op og stoppe tilbagegangen i biodiversitet (faldet i arter i dyre- og plantelivet, red.), men når det kommer til løsninger i form af investeringer går det trægt. Dette er et skridt i den rigtige retninger, siger hun.

På tide

Forfatteren og naturforekæmperen Kjeld Hansen, der sidste år skrev bogen "Det store svigt" om dansk naturpleje gennem mere end hundrede år, er forbeholdent positiv over for takterne fra SF.

- Principielt er det herligt med sådan et forslag, selv om jeg ikke mener, at det politisk har nogen gang på jord. Det er også lidt pudsigt, at det kommer fra et parti, der intet gjorde, mens det havde miljøministerposten (Ida Auken fra 2011 til 2014, red.). Det handler nok om, at der snart kommer et folketingsvalg.

- Men det ville være herligt, hvis det blev gennemført. Ikke mindst fordi vi i 17 år har skåret ned på midlerne til natur og miljø - det er på tide, at vi begynder at investere, siger han.

SF: Grønne milliarder skal sikre, at regningen ikke bliver efterladt i børneværelset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce