Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Shell-handlen til en halv milliard kroner, der gik i stå hen over en juleferie

Begejstringen var stor hos både Shell og Dansk Olieselskab, da parterne i 2016 kunne fortælle, at Dansk Olieselskab havde købt Shells raffinaderi i Fredericia samt udskibningsfaciliteterne til den danske råolie. Undervejs har flere været skeptiske ved handlen og tirsdag meddelte Shell, at handlen er opgivet. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Shell-handlen til en halv milliard kroner, der gik i stå hen over en juleferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På godt en uge blev en beslutning om at afhænde Shell Raffinaderiet i Fredericia ændret til helt at opgive salget. Det er et brud på den tidligere strategi om at trække Shell-navnet ud af Danmark. Den præcise årsag er ukendt.

Olie: Den 22. december modtog de ansatte ved Shell Raffinaderiet på Egeskovvej i Fredericia en julehilsen om, at der ikke var grund til uro i forbindelse med den kommende overtagelse af deres arbejdsplads til Dansk Olieselskab Holding.

Da de mødte ind tirsdag efter nytår, blev de igen kaldt sammen til et såkaldt town hall - en samlet medarbejderorientering kl. 11. Alles forventning var, at de nu skulle have besked om, hvornår overtagelsen reelt ville finde sted.

Men beskeden var en ganske anden. Shell beholder raffinaderiet. Dermed havde Shell officielt i løbet af blot en juleferie skiftet strategi i forhold til at afhænde det danske produktionsapparat i Fredericia

- Hvad er forklaringen på, at beslutningen ændres så hurtigt?

- Det eneste, vi kan sige, er, at Shell har besluttet at stoppe salgsaktiviteterne fuldt og helt og bevarer raffinaderiet som en fuldt integreret del af Shell-gruppen, siger pressechef ved Shell Raffinderiet, Torben Sørensen.

- Men når man før jul fra Shells side selv slog fast, at overtagelsen vil ske i første kvartal, hvad har så ændret sig?

- Det har vi ingen kommentarer til, siger Torben Sørensen.

handlen opgivet
 Tirsdag blev de ansatte på Shell Raffinaderiet i Fredericia orienteret om, at Shells salgsaftale med Dansk Olieselskab A/S er ophørt, og at salget af A/S Dansk Shell vil ikke blive gennemført.Der er 250 ansatte ved Dansk Shell A/S - ganske få placeret i København, resten i Fredericia.

I september 2016 indgik Shell en salgsaftale med Dansk Olieselskab vedrørende A/S Dansk Shell, herunder Shell Raffinaderiet i Fredericia samt alle aktiviteter i forbindelse med udskibning af olie fra havneterminalen i Fredericia. 

Der var tale om en handel til 500 mio. kr., som efter planen skulle have været gennemført inden sommerferien 2017.

Men overtagelsen trak ud af tekniske årsager.

Der skulle gennemføres et stort vedligeholdelsesarbejde på raffinaderiet hen over sommeren og efteråret, men 1. december skulle alt have været på plads. Det skete ikke.

Ved et fællesmøde i begyndelsen af december fik de ansatte besked på, at overtagelsen ville ske i første kvartal 2018.

22. december blev de ansatte per mail orienteret om, at alt gik efter planen.

2. januar blev samtlige ansatte indkaldt til nyt fællesmøde og fik besked på, at handlen er opgivet. 

Shell har været aktiv i Danmark siden 1913. Raffinaderiet i Fredericia blev taget i brug i 1966.

Nordsøolien ender i Fredericia via en 320 km rørledning til Shell Raffinaderiet. En del omdannes til blandt andet benzin, diesel, jetbrændstof, petroleum og fyringsolie, resten udskibes fra Shells havneterminal på Fredericia Havn.

 

 

En halv mia. kroner

Shell Raffinaderiet blev solgt til Dansk Olieselskab i september 2016, og siden er den reelle overtagelse blevet skubbet flere gange. Prisen for raffinaderiet var 500 mio. kroner.

- I har tidligere meddelt, at pengene i handlen var betalt. Indgår det i aftalen, at Shell har stadig kan gøre krav på en del af beløbet i forbindelse med de udgifter, der har været ved salget?

- Det er en aftale mellem Shell og selskabet, som vi ikke kan kommentere på, siger Torben Sørensen.

Fra Dansk Olieselskabs side har det heller ikke været muligt at få yderligere kommentarer til, at salget er trukket tilbage. Således heller ikke om selskabet kan gøre krav på erstatning for den tabte forretning.

- Jeg må ikke kommentere det, men jeg synes, at det er meget trist, lyder direktør Tommy Franks korte kommentar.

Tommy Frank er fra Randers lige som Dansk Olieselskabs formand Peter Møller Lassen. Heller ikke bestyrelsesformanden har kommentarer ud over de officielle, der fremgår af en pressemeddelelse fra Shell.

"Siden salgsaftalen blev indgået, har både Shell og Dansk Olieselskab arbejdet hårdt på at indfri aftalens forudsætninger for den endelige overdragelse af selskabet. Trods begge selskabers indsats er forudsætningerne imidlertid ikke blevet indfriet. Derfor bliver der ikke noget ejerskifte," lyder det kortfatttet.

Handel til 500 mio. opgivet
 Tirsdag blev de ansatte på Shell Raffinaderiet i Fredericia orienteret om, at Shells salgsaftale med Dansk Olieselskab A/S er ophørt, og at salget af A/S Dansk Shell vil ikke blive gennemført.

Der er 250 ansatte ved Dansk Shell A/S - ganske få placeret i København, resten i Fredericia.

I september 2016 indgik Shell en salgsaftale med Dansk Olieselskab vedrørende A/S Dansk Shell, herunder Shell Raffinaderiet i Fredericia samt alle aktiviteter i forbindelse med udskibning af olie fra havneterminalen i Fredericia. 

Der var tale om en handel til 500 mio. kr., som efter planen skulle have været gennemført inden sommerferien 2017.

Men overtagelsen trak ud af tekniske årsager.

Der skulle gennemføres et stort vedligeholdelsesarbejde på raffinaderiet hen over sommeren og efteråret, men 1. december skulle alt have været på plads. Det skete ikke.

Ved et fællesmøde i begyndelsen af december fik de ansatte besked på, at overtagelsen ville ske i første kvartal 2018.

22. december blev de ansatte per mail orienteret om, at alt gik efter planen.

2. januar blev samtlige ansatte indkaldt til nyt fællesmøde og fik besked på, at handlen er opgivet. 

Shell har været aktiv i Danmark siden 1913. Raffinaderiet i Fredericia blev taget i brug i 1966.

Nordsøolien ender i Fredericia via en 320 km rørledning til Shell Raffinaderiet. En del omdannes til blandt andet benzin, diesel, jetbrændstof, petroleum og fyringsolie, resten udskibes fra Shells havneterminal på Fredericia Havn.

 

Punktum for usikkerhed

Med Shells beslutning om at opgive salget er der sat punktum for måneders spekulationer om, hvornår og hvordan Dansk Olieselskab ville drive raffinaderiet.

Dansk Olieselskab blev etableret direkte i forbindelse med købet af Shell Raffinaderiet og har skiftet både direktion og bestyrelse flere gange i forløbet. I dag er det erhvervsmanden Peter Møller Lassen, Randers, som er formand, mens Tommy Frank er direktør. Tommy Frank trak Peter Møller Lassen ind i bestyrelsen, efter handlen var på plads, og der var behov for finansiel ekspertise.

Ifølge Randers Amtsavis var det ikke en hvilken som helst dansk virksomhed, der var et af de økonomiske fundamenter under Tommy Franks Dansk Olieselskab, som forsøgte at købe Shell-anlægget i Fredericia. Det var en af de tunge drenge i dansk erhvervsliv, nemlig Novo Holdings.

Det bekræfter pressechef Christian Mostrup Scheel, der sidder i Novo Nordisk Fonden.

- Jeg kan bekræfte, at Novo Holdings har ydet et lån til Dansk Olieselskab i forbindelse med planerne om købet af olieraffinaderiet. Lånet var en mindre del af den samlede finansiering og ydet med henblik på at give Dansk Olieselskab en mulighed for at tilvejebringe den fulde finansiering til at gennemføre købet, siger pressechefen.

Tvungen rokade

Dansk Olieselskabs første direktør var den tidligere Shell-direktør og direktør i Dong Energy Lars Erik Clausen. Han blev tvunget helt ud af selskabet, fordi han kunne have en dobbeltrolle i sin tilknytning til både Dansk Olieselskab og bestyrelsespost i Energinet.dk. Lars Erik Clausen har siden stiftet selskabet Clausen Energy Invest ApS.

Bestyrelsen for Dansk Olieselskab består i dag af Tommy Frank, Tarick Kreimeia og Peter Møller Lassen som formand. Tarick Kreimeia er bosat i Sussex i England, og ifølge Tommy Frank en god ven, som har været med på Shell-købet fra starten som rådgiver.

Tommy Frank var formand for bestyrelsen fra 26. januar, til Peter Møller Lassen overtog i maj.

I den oprindelige bestyrelse fra 14. september 2016 sad englænderen Mark Owen Stevens, der ligesom Lars Erik Clausen har en fortid på topplan hos Shell, bankmanden Torkel Baden Olrik - svigersøn til Jan Bonde Nielsen, advokat John Korsø Nielsen, som bl.a. har været forsvarer for Jan Bonde Nielsen, forsvarer i OW-bunker sagen og for Klaus Riskjær Petersen. De tre sidstnævnte forlod bestyrelsen i februar i år.

Shell-handlen til en halv milliard kroner, der gik i stå hen over en juleferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.