Undersøgelse: Stressede læger truer patientsikkerheden

I en undersøgelse blandt yngre læger svarer 45 procent, at de i høj eller meget høj grad mener, at arbejdstempoet er for højt på deres arbejdsplads. (Arkivfoto.)

Undersøgelse: Stressede læger truer patientsikkerheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Regioner kræver milliardbeløb for at lette pres på hospitaler. I august forhandler de med regeringen.

En stor del af yngre læge oplever arbejdsrelateret stress i deres dagligdag. Og det påvirker patientsikkerheden, mener lægerne selv.

Det skriver fyens.dk med henvisning til en ny undersøgelse foretaget af foreningen Yngre Læger.

I undersøgelsen er 4500 læger blevet spurgt til en række forhold om deres arbejdsmiljø.

Her svarer 45 procent, at de i høj eller meget høj grad mener, at arbejdstempoet er for højt på deres arbejdsplads.

Samtidig oplever en tredjedel af lægerne med et dårligt arbejdsmiljø, at patientsikkerheden er dårlig.

Det er første gang, at en undersøgelse kobler lægernes oplevelse af travlhed og arbejdsmiljø med deres vurdering af patientsikkerhed, skriver fyens.dk.

Ifølge Helga Schultz, der er formand for Yngre Læger, understreger undersøgelsen endnu en gang, hvor vigtigt det er at være opmærksom på lægers arbejdsmiljø - både for lægernes og patienternes skyld.

- Der er brug for opmærksomhed på, at lægerne yder en mindre god behandling, når deres arbejdsmiljø er dårligt, siger Helga Schultz til fyens.dk.

Hos Danske Regioner, der er ansvarlig for sygehusene, ser næstformand Ulla Astman (S), med stor alvor på undersøgelsens resultater.

- Det er klart, at det får alarmklokkerne til at ringe hos os, at der er det her høje pres. For vi ved jo, at et godt arbejdsmiljø smitter af i forhold til patientbehandlingen, siger hun til Ritzau.

Næstformanden tilføjer, at Danske Regioner derfor vil gå ind til de kommende økonomiforhandlinger med regeringen, der finder sted i august, med et krav om at tilføre to milliarder kroner til drift af sygehuse.

En milliard kroner skal ifølge Ulla Astman gå til at dække det såkaldte demografiske træk, der betyder, at vi bliver flere mennesker i samfundet.

Resten skal bruges på at købe ny medicin, forbedre behandling og ansætte flere medarbejdere.

Og selv om at Ulla Astman erkender, at det ikke vil løse problemet med, at sundhedspersonale løber for stærkt, så vil det sikre, at lægerne ikke kommer til at løbe stærkere, end de gør nu, mener hun.

- Sundhedsvæsenet vil fortsat have et hårdt arbejdstempo. Men det er klart, at to milliarder kroner vil kunne gøre en forskel, og det vil kunne imødegå noget af det pres, der er, siger Ulla Astman.

Ved de kommende økonomiforhandlinger med regeringen vil Danske Regioner desuden kræve cirka 2,5 milliarder kroner til vedligeholdelse af anlæg.

Undersøgelse: Stressede læger truer patientsikkerheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce