Vejen til et bedre liv kan være lang for kriminelle udviklingshæmmede


Vejen til et bedre liv kan være lang for kriminelle udviklingshæmmede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De dømte udviklingshæmmede på Fuglekærgård får støtte til at skabe et bedre liv. Det kommer blandt andet til udtryk, når deres sager tages op til revision.

Sellerup: Afmagt er i høj grad årsagen til, at nogle udviklingshæmmede ender med agere på en måde, der senere får strafferetlige konsekvenser.

- Mange af dem er jo skønne unge mennesker, der kan mange ting. Men når de kommer under pres i en hektisk hverdag, kan de have svært ved ar afkode, hvad der forventes af dem. Nogle af de unge ender derfor med en dom for uhensigtsmæssig adfærd.

Det fortæller Lisbeth Nielsen, der er afdelingsleder på Fuglekærgård.

Her har hun arbejdet siden 1998 og været med til at forme den pædagogik, som skal hjælpe de udviklingshæmmede med at oparbejde nogle handlemønstre, som gør, at de bliver bedre i stand til at navigere i samfundet.

Lisbeth Nielsen påpeger, at der er tale om en indgribende pædagogik, hvor man er opmærksom på selv de mindste reaktioner og adfærdsmønstre hos beboerne. Pædagogikken tilpasses den enkelte og tager udgangspunkt i den unges forståelsesramme.

Hvornår er man udviklingshæmmet?
Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere tager stilling i sager, hvor den enkelte borger er defineret som udviklingshæmmet.Man er udviklingshæmmet, når man har en nedsat intelligens svarende til en IQ under 70. Personens mentale alder kan i så fald svinge fra cirka tre til 12 år.

Verdenssundhedsorganisationens (WHO's) definition er "ufuldstændig eller utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet".

I nogle tilfælde behandler Samrådet også sager, hvor tiltalte er personer, som er ligestillede med udviklingshæmmede. Det vil sige, at deres samlede IQ kan være over 70, men at der er noget i deres adfærd eller kompetencer, som gør, at de alligevel ikke har forståelse for konsekvenserne af egne handlinger.

På ret kurs

- De har svært ved at behovsudsætte, og det skal vi respektere. Men det er ikke det samme som, at de får lov til alt, fortæller Lisbeth Nielsen og forklarer videre:

- Vi er et tilbud til den unge, og vi kan og vil rigtigt gerne støtte den unge i at træffe de rigtige beslutninger. Der er intet, der er tabu eller uopnåeligt, men vejen dertil kan bare være lang.

På Fuglekærgård får de unge støtte til at nå de mål, som de gerne vil opnå. Det sker ved, at pædagogerne synliggør, hvilke skridt man skal starte med, for at nå dertil.

- For eksempel: Hvis du gerne vil kødsovs, skal du først og fremmest finde ud af, hvad du skal købe ind. Hvis du gerne vil til koncert i Århus, så skal der være penge til det, du skal vide hvordan man finder derop, og hvordan man kommer tilbage. Disse delmål hjælper vi med at løse, og ofte er vi med som støtter, eller bare fordi det er en hyggelig tur. Det er de unge med til at afgøre.

Samtidig bliver en skovl kaldt for en skovl, så beboerne ikke er i tvivl om, at deres handlinger kan få konsekvenser.

- Deres domme er med i vores daglige arbejde, og vi deltager aktivt sammen med de unge for at støtte dem i at blive domsfrie, hvis dette er muligt. Vi hjælper dem med at træffe de rigtige beslutninger ud fra de forudsætninger, den enkelte har. Lykken er jo at træffe egne, og gerne rigtige, beslutninger for eget liv.

Lisbeth Nielsen oplever, at man på Fuglekærgård har held til at få de unge på rette vej.

- Det sker ikke ret tit, at deres domme bliver skærpet. De kan blive opretholdt, men meget sjældent skærpet, og det er på grund af vores pædagogiske tilgang.

Der er kommet flere kriminelle udviklingshæmmede
I løbet af 10 år er antallet af udviklingshæmmede, der får en dom ved strafferetten, næsten fordoblet. I 2006 lå tallet på 70. Det var vokset til 130 i 2016.

I Region Syddanmark ses en tilsvarende udvikling.

I en række artikler sætter vi fokus på de udviklingshæmmede lovovertrædere, og hvordan der arbejdes med at få dem på ret kurs.

Vejen til et bedre liv kan være lang for kriminelle udviklingshæmmede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce