Biogas-selskab mangler gylle til stort anlæg i Kolding

Leverandørerne af gylle til det kommende biogasanlæg skal bo indenfor en radius af cirka 25 kilometer på offentlig vej for at det kan betale sig at hente det ind til biogasanlægget - og dem har der ikke meldt sig nok af endnu. Arkivfoto: Kim Rune

Biogas-selskab mangler gylle til stort anlæg i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er endnu ikke nok opbakning fra Trekantområdets landmænd til, at et nyt biogasanlæg i Kolding kan drives økonomisk fornuftigt. Det skal nok komme, forudser bestyrelsesformand for biomasseforening.

Kolding: Opbakningen fra egnens landmænd til et stort biogasanlæg ved Venusvej i det nordlige Kolding er endnu ikke stor nok til, at Trekantområdets Forening for Biomasseejere (TBF) og energiselskabet Nature Energy kan trykke på startknappen og sige:

Ok, så bygger vi anlægget.

Inden da skal TBF og Nature Energy nemlig have bindende kontrakter i hus om levering af mindst 280.000 tons gylle årligt, og så stor er tilslutningen fra landmændene ikke endnu.

- 280.000 tons er den mængde, vi skal bruge for at have et anlæg kørende, som er økonomisk fornuftigt. Og så langt er vi ikke, oplyser TBF's bestyrelsesformand Nis Hjort.

Efter et statusmøde om projektet har initiativtagerne til biogasanlægget positive tilkendegivelser om kontrakter på leverancer på 70-75 procent af den mængde gylle, der er brug for. Heraf står foreningens egne medlemmer for de 55-60 procent, så den mængde er helt sikker, mener Hjort.

- Men vi har ingen bindende og underskrevne kontrakter endnu, og det er jo ikke givet, at man vil levere, bare fordi man viser positiv interesse på et møde. Det afhænger selvfølgelig af de vilkår, man skal levere på, og en afvejning af fordele og ulemper. Det er mange landmænd hjemme for at vurdere nærmere nu, forklarer TBF-formanden.

Nature Energy
Nature Energy er ejet af de otte fynske kommuner og hed tidligere Naturgas Fyn.Selskabet bidrager til en grøn omstilling af gasnettet ved at bygge biogasanlæg i hele landet. På den måde fortrænges den fossile naturgas. Selskabet ejer som regel 51 procent af aktierne i biogasselskaberne, mens leverandørerne til de enkelte anlæg - typisk lokale landmænd - ejer resten. Anlægget i Kolding skal efter planen producere 17,5 mio. kubikmeter klimavenligt biogas - nok til at opvarme 10.000 almindelige husstande.

I marken

Nis Hjort er dog ikke bekymret for, om det vil lykkes at skaffe den nødvendige mængde i løbet af den næste måneds tid til halvanden.

- Når jeg ser på de tilkendegivelser, vi har fået, så mener jeg ikke, det er uoverkommeligt. Men mange er stadig i marken og tænker nok, at de kan se nærmere på det her, når de mørke vinteraftener kommer. Så nu vil vi gå ud og aktivere dem, bebuder Nis Hjort.

Hvis alt går, som TBF og Nature Energy håber på lige nu, så går byggeriet af det store biogasanlæg ved Venusvej i gang til foråret.

Inden da skal Kolding Kommune have udarbejdet en lokalplan for anlægget. Arbejdet er sat i gang, og lokalplanforslaget ventes at være færdigt til at blive sendt i offentlig høring til februar.

Biogas-selskab mangler gylle til stort anlæg i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce