Comwell-kæden tabte omsætning men salg af hotelejendom trækker opad

Comwell-kæden, der er ejet af Kolding-familien Christiansen, der også står bag bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen, solgte i 2018 hotelejendommen i Kolding PensionDanmark, hvilket baner vejen for at pensionsselskabet udvider hotellet i Kolding med 120 værelser. Arkivfoto: Søren Gylling

Comwell-kæden tabte omsætning men salg af hotelejendom trækker opad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omsætningen i Comwell-kæden skrumpede i 2018 blandt andet på grund af risikoen for en storkonflikt i foråret 2018. Resultatet bliver trukket op af, at kæden i 2018 solgte sin hotelejendom i Kolding, hvilket baner vejen for, at Comwell i Kolding udvides med 120 værelser.

Kolding: Samlet set havde Comwell-kæden en fremgang på 1,2 procent i hotelovernatninger. Men den samlede omsætning faldt fra 903 millioner kroner til 891 millioner kroner.

Hotelkæden, der er ejet af Kolding-familien Christiansen, der også står bag bilkoncernen Nic. Christiansen Gruppen, kan notere sig, at det samlede resultat før skat endte på 18 millioner kroner mod 12 millioner kroner i 2017.

Resultatet af den primære drift er dog lavere end forventet, blandt andet faldt omsætningen på grund af risikoen for en storkonflikt.

- Gennem foråret 2018 var der risiko for, at en konflikt skulle ramme det danske arbejdsmarked. Comwell oplevede en markant nedgang i ordrebeholdningen og en lang række aflysninger af arrangementer. Dette har haft en negativ indvirkning på omsætningen, udtaler koncernchef, Peter Schelde i en pressemeddelelse.

Ifølge regnskabet havde uroen på arbejdsmarkedet en negativ indvirkning om omsætningen på mellem 12 og 15 millioner kroner.

Lukningen af hotellet i Sønderborg har påvirket resultatet negativt med 5,2 millioner kroner, og driften i de to svenske hoteller påvirker resultatet negativt med 11 millioner kroner i et år, hvor hotellet har gennemført en opgradering og fornyelse af de fysiske rammer på de to svenske hoteller.

Kort om Comwell
Comwell driver konference- og spahoteller i Skandinavien - 14 i Danmark og to i Sverige, og så driver de "Centralværkstedet" og "Smedien" i Aarhus. Comwell-koncernen har i alt 2253 værelser og flere end 1000 medarbejdere. Omsætningen i 2018 var 890,9 millioner kroner mod 903,2 millioner kroner i 2017. Resultat før skat lød på 18,0 millioner kroner mod 11,5 millioner kroner i 2017. Koncernens egenkapital er på 241,7 millioner kroner med en soliditet på 47,5 procent.
Comwell-koncernen har i alt 2253 værelser og flere end 1000 medarbejdere. Virksomheden kom ud af 2018 med et overskud på 18  millioner kroner før skat. Arkivfoto: Christian Brandt
Comwell-koncernen har i alt 2253 værelser og flere end 1000 medarbejdere. Virksomheden kom ud af 2018 med et overskud på 18 millioner kroner før skat. Arkivfoto: Christian Brandt

Har investeret 49 mio. kroner

Når overskuddet er vokset, skyldes det blandt andet, at kæden i 2018 solgte hotellet i Kolding til PensionDanmark, og det baner vejen for, at pensionsselskabet udvider hotellet i Kolding med 120 værelser. Handlen har ifølge regnskabet påvirket resultatet positivt med 24 millioner kroner.

Hotelkæden har samlet set investeret 49,4 millioner kroner i forbedringer og opgraderinger af faciliteter og inventar i 2018.

- I 2018 gennemgik Comwell Kongebrogaarden og Comwell Kellers Park en større renovering og udvidelse. Det betød, at vi i en længere periode ikke havde fuld værelseskapacitet på Comwell Kongebrogaarden, og at der på Comwell Kellers Park var lukket for spafaciliteterne og i restauranten. Men det er vigtigt, at vi hele tiden investerer i fremtiden og sikrer, at vores produkt lever op til gæsternes forventninger og efterspørgsel, så vi kan tiltrække og fastholde nye såvel som loyale kunder i fremtiden, udtaler Peter Schelde.

Ud over den planlagte udvidelse i Kolding, så er kæden i gang med at udvide i København, hvor Comwell Copenhagen Portside skyder op. Med 484 værelser og konferencekapacitet op til 600 personer vil hotellet være Comwells største hotel. Hotellet forventes åbnet i andet halvår 2020. I Aarhus er man også i gang med at udvide Comwell Aarhus.

Comwell-kæden tabte omsætning men salg af hotelejendom trækker opad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce