Efter 700 udeblivelser: Nu skal du selv booke tid til scanning på Kolding Sygehus

Ledende lægesekretær Anne Frøkjær fortæller, at det er alle slags patienter, der udebliver fra scanninger, og at det særligt er i weekender, afdelingen har været ramt. Foto: Sygehus Lillebælt

Efter 700 udeblivelser: Nu skal du selv booke tid til scanning på Kolding Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvbooking skal i fremtiden sikre, at røntgenafdelingen på Kolding Sygehus ikke oplever lige så mange udeblivelser, som de hidtil har gjort, når en patient skal til MR-scanning. Sidste år udeblev 700 patienter fra deres planlagte MR-skanning.

Kolding: 700 gange sidste år måtte radiograferne på afdelingen for røntgen og scanning på Kolding Sygehus se langt efter patienterne. Afdelingen oplevede nemlig, at 700 patienter udeblev fra den MR-scanning, de ellers skulle have foretaget.

Det skal der gøres op med nu, og derfor har afdelingen indført, at patienter frem over selv skal bestille tid til en MR-scanning, når patienten er blevet henvist fra egen læge. Håbet er, at når patienten selv får lov til at vælge, vil han eller hun huske sin tid.

Før den 1. august er patienterne automatisk blevet tildelt en tid.

- Vi håber på, at det kan sænke antallet af udeblivelser, men også antallet af folk, der ringer og vil have flyttet deres tid. Det har vi brugt mange ressourcer på, siger Anne Frøkjær, der er ledende lægesekretær på røntgenafdelingen.

Hun fortæller, at afdelingens radiografer har været særligt ramt af udeblivelserne.

- Udeblivelserne har været et problem for vores radiografer især i weekenderne. Det har ofte været i weekenderne, patienterne er udeblevet, og så sidder radiograferne om søndagen og ikke kan foretage sig noget, siger Anne Frøkjær.

- Der har været ret meget spildtid for radiograferne. Nogle gange har der ikke været noget at lave, for man venter jo på, om patienten dukker op eller ej, og man kan ikke vide, om patienten kommer, før man står der, siger hun.

Selvbooking
Før den 1. august har patienter automatisk fået tildelt en tid til MR-scanning, efter de er blevet henvist fra egen læge. Patienten har fået indkaldelsen i e-boks, men ifølge ledende lægesekretær Anne Frøkjær har mange patienter overset indkaldelsen, fordi de ikke tjekker e-boks så ofte.

700 patienter udeblev fra en MR-scanning på Kolding Sygehus sidste år. Derfor skal man i fremtiden selv booke sin tid.

I overgangsfasen vil sygehuset ringe inden for 14 dage og minde dig om, du skal booke en tid, men inden længe vil det være op til dig selv at booke en tid inden for en måned.

Frist på en måned

I stedet for at få tildelt en tid til scanning skal patienterne i fremtiden ringe ind til røntgenafdelingen og bestille en tid. Patienterne får et brev i deres e-boks, hvor et telefonnummer, som de skal ringe til, fremgår. I øjeblikket ringer afdelingen til patienten, hvis der ikke er blevet booket en tid 14 dage efter henvisningen, men på sigt skal patienten selv huske det.

- Det er meningen, patienterne skal ringe, inden der er gået en måned. Efter en måned vil vi så afvise henvisningen, hvis vi ikke har hørt noget. Derefter er det op til egen læge at kontakte patienten, siger Anne Frøkjær.

Ifølge DR P4 Trekanten har der i løbet af årets første syv måneder været 12.424 udeblivelser uden afbud fra patienter på hele Sygehus Lillebælt. Sygehuset har sat en specialkonsulent til at kigge på, hvordan udviklingen i antallet af udeblivelser ser ud.

Efter 700 udeblivelser: Nu skal du selv booke tid til scanning på Kolding Sygehus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce