Fredericias naboby er Jyllands stærkeste handelsby: Disse varer hitter

Det er blandt andet Kolding Storcenter og området omkring centret, der trækker kunder til Kolding. Arkivfoto: Søren Gylling

Fredericias naboby er Jyllands stærkeste handelsby: Disse varer hitter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ingen byer vest for Storebælt præsterer bedre end Kolding, når det kommer til salg af blandt andet dagligvarer, tøj og biler.

Kolding: Når der skal købes tøj, bil, elektronik eller dagligvarer, så tager mange turen langvejsfra til Kolding.

Det er konklusionen af Retail Institute Scandinavias årlige analyse 'Handelsbalancen', hvor samtlige kommuner i landet bliver målt og vejet på, hvor stort et salg af en række varer de har sammenlignet med deres befolkningstal- og sammensætning. Tallene er fra 2016, som er de seneste tilgængelige.

Normalt befinder Kolding sig blandt de allerstærkeste byer i rapporten, og det gælder også i år, hvor byen er rangeret som den fjerdestærkeste, kun overgået af Glostrup, Tårnby og Høje-Taastrup på Sjælland. Helt konkret viser analysen, at for hver gang indbyggerne i Kolding Kommune handlede for 100 kroner i kommunen, kom der 66 kroner oveni fra folk udefra.

- Det fortæller mig, at vi har cementeret en rolle som knudepunkt for handel. Det er noget, man har satset på, og så har vi samtidig en naturlig geografisk fordel, forklarer direktør i Business Kolding Morten Bjørn Hansen med henvisning til den centrale placering i landet og de gode motorvejsforbindelser.

Jyllands stærkeste handelsby
Handelsbalancen udgives hvert år af Retail Institute Scandinavia. Den indeholder omsætning, forbrugspotentiale og handelsbalancen for alle 98 kommuner i Danmark.Rapporten bygger på omsætningstal fra Regnskabsstatistikken og forbrugstal fra Forbrugsundersøgelsen. Begge udgives af Danmarks Statistik.Handelsbalancen defineres som forholdet mellem omsætningen og forbrugspotentialet. Et handelsbalanceindeks på 110 viser for eksempel, at det pågældende geografiske område omsætter for ti pct. mere, end man måtte forvente, hvis kun områdets egne borgere handlede i det pågældende område.For Kolding viser de nyeste tal, som er fra 2016, et indeks på 166. Det er det fjerdehøjeste i Danmark og det højeste vest for Storebælt. Året før var tallet for Kolding 164.

En god blanding

Ud over geografien kan den store handel også forklares med et godt miks af handelsmuligheder i Kolding, mener formand for Kolding Handelsråd og centerchef i Kolding Storcenter Gitte Lindbo.

- Vi er jo i den heldige situation, at vi både har en bymidte, Kolding Storcenter og de her såkaldte aflastningsområder, som indeholder de helt store butikker og byggemarkeder, som gør os stærke på detailområdet. Vi er gode til at have alle de ting, der gør byen attraktiv at handle i. Det har også baggrund i en kommune, der giver noget plads til de her store butikker og til detailhandelen generelt, siger hun, som mener, at handelslivet i Kolding skal blive ved med at udvikle sig.

- Jeg tror, at det har rigtig stor betydning i krigen med nethandel, at man ser det store perspektiv og tiltrækker nogle butikker, som måske ikke er i nabobyerne. Man skal hele tiden følge den udvikling, der sker.

Fredericias naboby er Jyllands stærkeste handelsby: Disse varer hitter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce