Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Kolding-forfatter om ny tv-dokumentar: Det er en giga-ære

"Drømmen om et nyt liv" og "Jagten på lykken" blev sidste år samlet til et værk under titlen "Rejsen til Amerika". Onsdag aften klokken 22 har tv-serien premiere på DRK. Pressefoto

Kolding-forfatter om ny tv-dokumentar: Det er en giga-ære

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag aften har tv-dokumentaren "Rejsen til Amerika - de danske udvandrere" premiere. Dokumentarserien er baseret på Kolding-forfatteren Ole Sønnichsens to bøger "Drømmen om et nyt liv" og "Jagten på lykken".

Kolding: For fire år siden lagde Kolding-forfatteren Ole Sønnichsen syv års arbejde over i hænderne på produktionsselskabet Film- & TV-Compagniet. Han lod selskabet omdanne sine to bøger "Drømmen om et nyt liv" og "Jagten på lykken" til en tv-dokumentar, der onsdag aften får premiere på DRK.

- Det har været spændende og specielt at følge med i processen. Det er en gigaære at få lavet sine bøger om til tv, for det er der jo ikke mange, der får lov til at opleve. På den anden side har det været specielt, fordi man giver sit værk fra sig, og der er andre, der skal bestemme, hvad der skal med og ikke med, siger Ole Sønnichsen.

Dokumentarserien er en fortælling om de danskere, som udvandrede til USA mellem 1850 og 1920, og den har fået navnet "Rejsen til Amerika - de danske udvandrere". Serien har været i støbeskeen siden 2013, og Ole Sønnichsen har fungeret konsulent fra start til slut.

- Jeg ved ikke noget om at lave tv, men jeg har været tæt på hele processen. Jeg har læst manuskriptet og set forskellige versioner af udsendelserne undervejs. Det var vigtigt for mig, at vinklingen og budskaberne var den samme som i bøgerne, nu hvor jeg har brugt så lang tid på bøgerne, siger Ole Sønnichsen.

Udvandringen til Amerika er et relevant stykke Danmarks historie at fortælle nu, fordi den minder os om en tid hvor det var os danskere der valgte, at ofre alt det velkendte og forlade vores fædreland i frustration over ringe livsvilkår og muligheder.
DRK-redaktør Anja Hauberg i en pressemeddelelse.
Afsnittene
Afsnit 1:I første afsnit af Rejsen til Amerika følger serien de første udvandrere, der opgav alt for at begive sig ud på en lang, farefuld rejse i det ukendte.

Afsnit 2:

Andet afsnit af Rejsen til Amerika følger den store udvandringsbølge fra Danmark. Ny teknologi og massere af gratis jord lokkede titusindvis af danskere afsted.

Afsnit 3:

350.000 danskere rejste på 70 år til Amerika for at jagte lykken. Kirker, aviser og hele landsbyer opstod i forsøget på at sikre danskheden i det fremmede.

Nyt element

Som noget nyt i forhold til bøgerne er der fortællinger fra nutiden med i tv-dokumentaren. På tv vil man således kunne se efterkommere til nogle af de mennesker, der er omdrejningspunkt i bøgerne, fortælle deres historie.

- Det var noget, produktionsselskabet fandt på, og det fungerer rigtig godt. Det giver et ekstra lag til fortællingen, og det bekræfter bøgernes påstand om, at de mennesker, der udvandrede, ikke kun gjorde for dem selv, men også for at give deres familie en bedre fremtid, siger Ole Sønnichsen.

Når første afsnit af serien bliver sendt onsdag aften, er det dog ikke første gang, den bliver vist til et publikum. Den har også været vist frem til en dansk-amerikansk konference i Chicago, hvor efterkommere af af danske udvandrere var blandt gæsterne.

- Den blev taget supergodt imod, og det var både sjovt og rørende at se publikum reagere på dokumentaren. Det er jo på en måde efterkommernes bånd til deres families historie, siger Ole Sønnichsen.

Serien vil blive sendt de næste tre onsdage.

- Jeg er glad og stolt over resultatet - og jeg lover at sidde klar foran fjernsynet, når afsnittene bliver sendt.