Lægedækningen i Kolding er ikke længere truet: 13 læger har åben for tilgang

Lægerne i Kolding Kommune har rigeligt at se til, men kommunen optræder ikke længere på regionens liste over lægedækningstruede områder. Arkivfoto: Colourbox

Lægedækningen i Kolding er ikke længere truet: 13 læger har åben for tilgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye ydernumre i Kolding har betydet, at lægedækningen ifølge Region Syddanmark ikke længere er truet i kommunen. Der er dog fortsat fokus på Christiansfeld-området.

Kolding: Der er ikke længere problemer med lægedækningen i Kolding.

Sådan lyder meldingen fra Frank Ingemann Jensen, praksischef i Region Syddanmark. Efter der i vinter var tre ud af fire lægepraksisser i kommunen, der havde lukket for patienttilgang, står døren nu åben hos knap halvdelen af byens læger. Der er således åben for tilgang hos 13 af 28 klinikker.

- Det går ret godt. Vi må sige, at problemet er løst. Trekantområdet er ikke et område, hvor det er et problem at skaffe læger, men det, der var brug for, var, at der blev nogle ydernumre udstedt. Vi har måske været lidt fedtede med ydernumre i Trekantområdet, for vi ville hellere trække læger til de områder, der har alvorlige problemer, siger Frank Ingemann Jensen.

I Kolding blev der i starten af året oprettet to ydernumre. Et ydernummer er det, som giver lægen tilladelse til at drive praksis.

- Jeg tror dog, vi kørte det lidt til kanten, for der opstod det med, at mange praksisser var lukket. Men situationen i dag er anderledes, og det ser rigtig godt ud, siger praksischefen.

I december havde hver læge i Kolding Kommune 1653 patienter i gennemsnit. Det er 53 flere end normen for patienter per læge. En opgørelse fra den 1. august viser, at tallet er faldet til 1587. Årsagen skal blandt andet findes i, at der blev oprettet to nye ydernumre.

Det går ret godt. Vi må sige, at problemet er løst. Trekantområdet er ikke et område, hvor det er et problem at skaffe læger, men det, der var brug for, var, at der blev nogle ydernumre udstedt. Vi har måske været lidt fedtede med ydernumre i Trekantområdet, for vi ville hellere trække læger til de områder, der har alvorlige problemer
Frank Ingemann Jensen, praksischef

Tjek her, om din læge har åben for tilgang

Ikke løst i Christiansfeld

Der er dog stadig et enkelt sted i kommunen, hvor regionen stadig holder et vågent øje med lægedækningen. Det er i Christiansfeld, hvor der fra 1. september kun er to læger. Begge har lukket for patienttilgang. Det er en konsekvens af, at læge Hanne Christensen officielt går på pension.

Hanne Christensen har været ude af funktion siden foråret, men i den periode har lægehuset Lægerne i Bjert passet hendes patienter. Fra 1. september vil en lægevikar overtage patienterne og have base i Bjert. Først fra årsskiftet vil der komme en ny, fast læge tilbage til Christiansfeld.

- Vi kan ikke sige, at problemet er løst i Christiansfeld. Det er for meget. Vi har fundet en løsning, men generelt vil jeg vente med at sige, at vi helt har løst problemerne i området. Der er stadig et generationsskifte, der skal falde på plads, siger Frank Ingemann Jensen.

Lægedækningen i Kolding er ikke længere truet: 13 læger har åben for tilgang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce