Nu vil Lotra skærme af for sine affaldsbjerge

Lotra har aldrig rigtig fået etableret en beplantet jordvold ud mod motorvejen, så man ikke kan se ind på bjergene af genbrugstræ og byggeaffald, som ind i mellem er meget høje her på virksomhedens store oplagsplads. Dronefoto: Søren Gylling

Nu vil Lotra skærme af for sine affaldsbjerge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I forbindelse med ejerskifte har affalds- og genbrugsvirksomhed konstateret, at den ikke lever op til kommunens krav om afskærmning ud mod motorvejen. Nu sker der noget.

Kolding: Takket være et ejerskifte i genbrugs- og miljøvirksomheden Lotra vil de tusindvis af bilister, som hver eneste dag kører gennem Trekantområdet på motorvej E45, snart ikke længere passere Kolding til synet af bjerge af affaldstræ, betonskrot og andet bygge- og anlægsaffald i store bunker.

Miljøchef Annica Flade fra Norrecco i Reconor-gruppen, som er den nye ejer, oplyser, at selskabet har bedt en landskabsarkitekt om at tegne en plan for en beplantet vold, som skal afskærme hele Lotras grund og dermed affaldsbjergene langs motorvejen og op ad Eltangvej.

- I forbindelse med, at vi overtog Lotra, gennemgik vi helt rutinemæssigt alle de tilladelser, som den tidligere ejer har fået. Og det viste sig, at der lå en aftale om, at der skulle skærmes af. Det er den, vi er begyndt at følge op på, forklarer miljøchefen.

Hun gætter på, at kommunens krav om afskærmning aldrig blev opfyldt af den forrige ejer af Lotra, "fordi han var en vognmand, og vognmænd er mere driftsmennesker", som hun udtrykker det.

Tilladelsen
I Kolding Kommunes landzonetilladelse til Lotra fra 4. september 2012 skriver kommunen, at tilladelsen gives på følgende vilkår:At der etableres afskærmning af arealet mod syd og nordøst med beplantet jordvold.

At der senest tre måneder efter tilladelsen er meddelt indsendes skitseprojekt og beplantningsplan for voldens udformning til godkendelse.

At beplantet jordvold er etableret senest samtidig med, at arealet tages i anvendelse.

Tilladelsen var en forudsætning for, at Lotra kunne tage et 45.000 kvm stort landbrugsareal i brug til oplag af genbrugsaffald.

Vilkårene er ikke blevet overholdt.

Ikke pænt

Annica Flade oplyser, at Norrecco er klar med landskabsplanen i løbet af ganske kort tid. Planen skal så godkendes af Kolding Kommune, hvorefter anlægsarbejdet kan gå i gang.

- For det ser jo ikke pænt ud, som det ser ud i dag. Og som miljøvirksomhed ønsker vi ikke at vise et grimt ansigt ud ad til, mens vi arbejder med at gøre borgernes affald til genbrug, siger hun.

Afskærmningen bliver ikke en kæmpe investering, oplyser Annica Flade.

- Nej, for vi modtager en del ren jord, som vi kan bygge volden af. Men det betyder også, at volden ikke lige er bygget på to dage, siger hun.

Tilladelsen

Det er en landzonetilladelse fra Kolding Kommune fra 4. september 2012, der stiller krav til Lotra om, at jordvolden skal etableres i forbindelse med, at virksomheden får lov til at bruge et landbrugsareal ud mod motorvejen til erhvervsformål.

I tilladelsen står der som vilkår, at "beplantet jordvold er etableret senest samtidig med, at arealet tages i anvendelse", og det blev det i følge den forrige ejer, Lars Holger Hansen, samtidig med, at tilladelsen blev givet i 2012.

Men jordvolden kommer altså først nu seks år senere.

Nu vil Lotra skærme af for sine affaldsbjerge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce