Tøjgigant lukker butikken i midtbyen

H&M på Helligkorsgade i Kolding åbnede i 1986. Nu har koncernen opsagt lejemålet senest til udgangen af januar 2020. Dermed ser det ud til, at midtbyen mister den markante tøjbutik. Foto: Steffen Nielsen

Tøjgigant lukker butikken i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding mister en af sine vigtige forretninger, når H&M lukker sin 33 år gamle butik i Helligkorsgade for at fokusere kræfterne på afdelingen i storcentret.

Kolding: H&M i Helligkorsgade lukker senest med udgangen af januar 2020. Det oplyser tøjkoncernens kommunikationsafdeling.

- Vi gennemgår løbende vores butiksportefølje, og i forhold til vores tilstedeværelse i Kolding er vi nået til den konklusion, at vi vil samle kræfterne i vores store butik i Kolding Storcenter, siger Sara Juel Andersen fra H&M.

Tøjbutikken åbnede på Helligkorsgade i 1986 og har dermed 33 år på bagen. Den er samtidig en af koncernens ældste danske butikker.

- Vi har været glade for at have butikker både i Koldings gågade og i storcenteret, men det nuværende lejemål på gågaden giver rent størrelsesmæssigt ikke mulighed for at tilbyde vores kunder H&M's fulde sortiment, hvilket vi foretrækker at kunne gøre for at skabe de bedste resultater og servicere så mange kunder som muligt, forklarer Sara Juel Andersen.

Butikken i midtbyen er på cirka 700 kvadratmeter, men kæden har brug for minimum den dobbelte plads.

- Vi kigger altid på muligheder for at åbne butikker, og skulle der opstå en mulighed for, at vi kunne åbne et andet sted i Kolding midtby, kigger vi på det, da vi gerne vil kunne møde vores kunder i gågademiljøet i Kolding i fremtiden også, lyder det fra Sara Juel Andersen.

En ny H&M butik skal som minimum være på 1500 og gerne 2000 kvadratmeter.

Lejemålet i Helligkorsgade er opsagt til udgangen af januar næste år. Medarbejderne vil få tilbudt andet arbejde i H&M's butikker i Trekantområdet, herunder i Kolding Storcenter.

H&M Group
På verdensplan har H&M Group 177.000 ansatte.

H&M Group ejer både H&M, H&M Home, COS, & Other Stories, Monki, Weekday, Cheap Monday, Afound og Arket. De fleste mærker sælger tøj, mens H&M Home sælger boligtilbehør.

H&M Group har over 4900 butikker i 71 lande.

Det er 70 år siden, at den svenske entreprenør Erling Persson åbnede den første butik "Hennes", hvor der udelukkende blev solgt tøj til kvinder.

Den første danske butik åbnede i 1967.

I H&M-butikkerne bliver der både solgt tøj til damer, herrer, børn, unge, ventetøj og tøj i store størrelser.

H&M Group havde i 2018 en omsætning på 210 milliarder svenske kroner.

Kilde: hm.com

Tøjgigant lukker butikken i midtbyen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce