Tradition i fare for at uddø: Christiansfeld kan ikke finde nogen til at hejse flaget

Det er slut med flage i Christiansfeld, hvis der ikke bliver fundet en ny flaghejser. I alt hejser flaghejseren flaget 18 steder i byen. Arkivfoto: Søren Gylling

Tradition i fare for at uddø: Christiansfeld kan ikke finde nogen til at hejse flaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der bliver ikke hejst flag på flagdage i Christiansfeld, så længe der ikke er blevet fundet nogen flaghejser. Det siger Lotte Præst, der er formand for bestyrelsen i handelsstandsforeningen i Christiansfeld.

Christiansfeld: I årevis har Christiansfeld haft en såkaldt flaghejser, hvis fornemmeste opgave er at hejse flag i byen på særlige flagdage. Men efter den seneste flaghejser, Claus Sprenger, har været nødt til at stoppe, er det ikke lykkedes for byen at finde en ny.

Dermed er en tradition ved at uddø i Unesco-byen, hvor der ikke vil blive hejst flag på mærkedage, hvis det ikke lykkes at finde en ny.

- Ingen arme, ingen småkager, er det ikke sådan, man siger? Hvis vi ikke finder en, vil der ikke blive hejst flag. Vi står allesammen i vores butikker, og vi kan ikke overtage alt arbejdet, lige så snart, der er nogen, der stopper, siger Lotte Præst, der er formand for handelsstandsforeningen i Christiansfeld.

Lotte Præst fortæller, at handelsstandsforeningen har forhørt sit hos borgerne, og de har også tænkt i lidt kreative baner.

- Vi har prøvet at annoncere og forhøre os hos spejdere, friskoler og den slags, men der er ikke rigtig lige været noget, der bonnede ind med noget. Vi er også parat til at tage en dialog om at give en skilling for at få det ordnet. Man kunne forestille sig, at vi gav en skoleklasse lidt penge for at ordne det, siger Lotte Præst.

- Vi har kigget mod andre steder for at se, hvad de gør, og det er typisk en årgang på en skole, der påtager sig opgaven, hvis de nu samler ind til en tur eller sådan noget. Det har vi ikke rigtigt haft held med, siger hun.

Dannebrog
Dannebrog betyder "Danernes fane" og er verdens ældste nationalflag.Ifølge en legende faldt det ned fra himlen den 15. juni 1219 i Estland. Legenden beretter, at esterne overfaldt den danske lejr, selvom disse ellers tidligere havde givet udtryk for at ville underkaste sig danskerne og gå over til den kristne tro.Flaget har været i almindeligt brug siden senmiddelalderen og frem.

Øjenåbner

Ifølge Lotte Præst har Claus Sprenger gjort et kæmpe stykke arbejde, for det var også ham, der stod for at udlevere flag og flagstænger samt vedligeholdelse. Claus Sprenger har tidligere fortalt til JydskeVestkysten, at han er blevet tvunget til at stoppe, efter han fik konstateret prostatakræft for et par år siden.

Han forklarede, at traditionen betyder meget for folk i Christiansfeld, og at han synes, det er en smuk tradition. Den holdning deler Lotte Præst, der håber, at det på et tidspunkt vil lykkes at finde en ny.

- Vi håber da på, at det bliver en øjenåbner for folk, at der ikke kommer flag op. Man kunne sagtens være nogle stykker, der kunne deles om det og være med til at sætte sit præg på byen, siger hun.

Tradition i fare for at uddø: Christiansfeld kan ikke finde nogen til at hejse flaget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce