Vælgerne i kø for at brevstemme i Kolding

Folk har torsdagen i gennem stået i kø foran Borgerservice for at brevstemme. Foto: Kolding Kommune

Vælgerne i kø for at brevstemme i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Interessen for at brevstemme til EU-valget har været stor i Kolding, men det er ikke ensbetydende med, at valgdeltagelsen på søndag bliver større end sidst. Muligheden for at slå to fluer med et smæk kan have fået brevstemmerne ud af hullerne.

Kolding: Interessen for at brevstemme til EU-valget har været stor i Kolding - og også langt større end den var ved sidste valg til EU Parlamentet i 2014.

Foran Borgerservice bag rådhuset på Akseltorv var der torsdagen igennem lange køer for at komme af med sit kryds, og økonomichef John Burchardt fortæller, at der ved 14.30-tiden på EU-valgets sidste brevstemmedag var afgivet i alt 2370 krydser til det europæiske valg. Det er pænt mange flere end ved sidste valg, hvor cirka 1600 brevstemte til EU hos Borgerservice i Kolding.

John Burchardt er dog forsigtig med at konkludere, at den store interesse for at stemme på forhånd er ensbetydende med, at interessen for at møde op ved valgurnerne på søndag er tilsvarende stor.

- Godt og vel halvdelen af dem, der har brevstemt indtil nu, har stemt til begge valg og altså også til Folketingsvalget den 5. juni. Så det kan være, at nogle vælger at få afgivet deres stemmer i god tid, så de kan holde to søndage fri, siger han.

Muligheden for at brevstemme til EU-valget var slut torsdag, mens der fortsat kan stemmes til Folketingsvalget.

Vælgerne i kø for at brevstemme i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce