Animation med kønskamp og babymagt

Kønsrollerne i ?De utrolige 2? er byttet totalt rundt: Mor er superhelten her. Foto: The Walt Disney Company Nordic

Animation med kønskamp og babymagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alle højaktuelle temaer og spændende debatemner kvæles af hysterisk effektophobning i "De utrolige 2"

Film: Først var det den Hollywood-glittede "Book Club", så den britisk-seriøse "Dommerens valg" og nu er det så det Disneyske animations-action-orgie "De utrolige 2", der har stærke, modne og handlekraftige kvinder i front. Interessant, bemærkelsesværdigt og anderledes, uanset de fejl og mangler, disse film så end må have.

I anden omgang af animationen om "De utrolige" tages adskillige utraditionelle spørgsmål og temaer under behandling: Om superhelte er af det gode eller af det onde? Om de skal hyldes, dyrkes eller helt forbydes? At kvinder bare er de stærkeste, sejeste og klogeste - både på hjemmefronten, i moderrollen og på selv det farligste job. Underordnet ligger så teenageforelskelse, sorg og oprør, babymagt og babykrav og et godt, gammeldags hævnmotiv. Det er store, tunge og seriøse sager i en familiekomedie.

De fem fast sammentømrede og samarbejdende medlemmer af familien Utrolig fejler for en gangs skyld, da de hopper i de knaldrøde latex-dragter: De magter nemlig ikke at standse og uskadeliggøre den grusomme Bore-bisse og hans enorme bor. Dette bliver dråben, der får magthavernes bæger til at flyde over: Superhelte forbydes herefter simpelthen totalt.

Mor, Elasti-pigen, kører motorcykel, så Tom Cruises Ethan Hunt må blegne af misundelse, mens hun frelser verden. Foto: The Walt Disney Company Nordic
Mor, Elasti-pigen, kører motorcykel, så Tom Cruises Ethan Hunt må blegne af misundelse, mens hun frelser verden. Foto: The Walt Disney Company Nordic

Ambitiøs mundfuld

Det er ikke alle, der bifalder dette: Den brede befolkning elsker stadig heltene, og nu, da en grusom skurk, The Screenslave, dukker op på skærmene og hypnotiserer både medie-ansatte og medie-brugere, er den igen brug for en Utrolig: Mor Utrolig også kendt som Elasti-pigen.

Og så bliver filmen voldsomt kønspolitisk på komisk familiefilmvis: For hvor Mor før havde totalt styr på både superheltindekarrieren og husmoderpligterne, har nu hjemmegående Far ikke styr på noget som helst. Han magter ikke at hjælpe med hverken lektier eller kærestesorger, orker ikke at kokkerere og dejser dødtræt om, da baby afslører sine mange superkræfter.

Uden Mor er Far simpelthen magtesløs og hjælpeløs, uden Far og familien er Mor simpelthen almægtig verdensfrelsende superheltinde. Se, det er da en yderst anderledes, aktuel og original (køns)rollefordeling i en Hollywood-produktion.

At behandle disse meningsladede temaer i underholdende animations-form er en voldsomt ambitiøs mundfuld i sig selv, men filmen insisterer også på at overdøve alt det fine og anderledes med hæsblæsende effekter, som intet tilføjer, men tværtimod kvæler alt meningsfuldt.

"De Utrolige 2"

Tilladt for alle, anbefales over 7 år.

Længde (incl. kortfilmen "BAO"): 1 time og 58 minutter.

Far er ude af stand til at magte husmoderpligterne og livet som hjemmegående. Foto: The Walt Disney Company Nordic
Far er ude af stand til at magte husmoderpligterne og livet som hjemmegående. Foto: The Walt Disney Company Nordic
Baby JackJack afslører store mængder af fantastiske superkræfter, og så får Far endnu mere at se til i hjemmet. Foto: The Walt Disney Company Nordic
Baby JackJack afslører store mængder af fantastiske superkræfter, og så får Far endnu mere at se til i hjemmet. Foto: The Walt Disney Company Nordic

Animation med kønskamp og babymagt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce