Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arne anbefaler: Han skrev århundredets roman

Så gode venner var de ? en gang. Johannes V. Jensen som helt ung, fotograferet sammen med lillesøster Thit Jensen. Deres forhold kølnedes med årene. Johannes V. Jensen forbød al tale om Thit i sit hjem.

Arne anbefaler: Han skrev århundredets roman

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Johannes V. Jensen var ikke alene en af de største danske forfattere nogensinde - han var også en af de mest produktive.

Bøger: Meget er der sagt og skrevet om Johannes V. Jensen gennem årene. Men uanset hvor meget man gransker, er det helt umuligt at finde et udsagn fra noget menneske, der karakteriserer ham som "nem".

Johannes V. Jensen var et paradoks. Han kunne være morsom, men var hovedsagelig knastør og alvorlig. Han kunne være storsindet, men gik ofte i forbløffende små sko. Han var kritisk og oprørsk anlagt, men kunne opføre sig som den mest typiske bedsteborger.

Men uanset hvad: Han var en stor personlighed og et enormt talent. Han skrev i sin helt egen klasse, som Henrik Pontoppidan gjorde det en lille generation tidligere.

Johannes Vilhelm Jensen blev født den 20. januar 1873 i Farsø i Himmerland. Han var søn af den lokale dyrlæge Hans og hustru Marie. Faderen var af bondeslægt fra Himmerland. Moderen stammede fra Falster. Johannes var den næstældste i en søskendeflok på 11. Hjemmet var præget af faderens store interesse for naturvidenskab - og af ateisme. Næsten alle børnene havde en kunstnerisk åre. De tegnede, malede, spillede musik - og skrev. Johannes og søsteren Thit slog igennem og fik stor succes som forfattere.

Johannes V. Jensen havde endda også et klart talent for at male og lave skulpturer. Nogle af hans malerier og skulpturer kan ses på Johannes V. Jensen Museet i fødebyen Farsø.

Når en nobelpristager fortæller foran kaminen

Droppede medicin-studiet

Johannes V. Jensen blev student fra Viborg Katedralskole i 1893 - med middelmådig karakter. Så flyttede han til hovedstaden for at studere medicin på universitetet. For at tjene til studierne, arbejdede han som journalist og romanforfatter for ugebladet "Revnen". Efter tre år på studiet, stoppede han for totalt at hellige sig skriveriet. I 1904 blev han gift med Else Marie Ulrik. Parret fik tre sønner, Jens, Villum og Emmerik.

Johannes V. Jensen debuterede i 1896 med romanen "Danskere", der blev fulgt op to år senere med romanen "Einar Elkær" - og så kom himmerlandshistorierne - og derefter den lange, lange række af romaner omfattende mesterværker som "Kongens fald" og

"Den lange rejse", samt striben af Johannes V. Jensens såkaldte "myter", stakke af essays og massevis af digte. Det blev også til portræt-bøger om andre kunstnere. Bl.a. skrev Johannes V. Jensen en forrygende bog om fuglemaleren Johannes Larsen. Produktionen er vidtfavnende. Ud over de store, episke romaner skrev Johannes V. Jensen også hårdkogte spændingsromaner efter amerikansk forbillede - f.eks. "Blodfesterne i Arizona" og "Jim Blacksools revolver". Han skrev dramatik til scenen - og han skrev digte. Omkring 275 digte nåede Johannes V. Jensen at skrive. Blandt disse er "Danmarkssangen", den vi alle sammen kender som "Hvor smiler fager". Det er også Johannes V. Jensen, der har skrevet den pragtfulde tekst "En sømand har sin enegang".

Den store hæder

Gennem årene modtog Johannes V. Jensen en række hædersbevisninger. Han fik Carl Møllers Legat i 1902, Statens treårige arbejdslegat i 1908, Livsvarig kunstnerydelse i 1909, Det anckerske Legat 1912, " Holger Drachmann-legatet 1918, Otto Benzons Forfatterlegat i 1923. Han blev æresdoktor ved universitetet i Lund i 1929 og fik Dansk Oversætterforbunds Ærespris i 1949. Men størst af alt var og er naturligvis Nobels Litteraturpris, som Johannes V. Jensen modtog i 1944.

Og så ville det have glædet den selvsikre stivstikker, hvis han havde vidst, at han i år 2000 ville få det danske folks største hæder. I anledning af århundredskiftet bad dagbladet Politiken danskerne om at udpege århundredets bedste roman. Et klart flertal af danskere pegede på "Kongens fald". Johannes V. Jensen besejrede såvel Pontoppidans "Lykkeper" og "Det forjættede land" som Martin Andersen Nexøs "Pelle Erobreren".

Jensen ville måske have givet os et lille smil, hvis han havde oplevet sejren. Altså hvis ingen af os havde nævnt hans søster. For der måtte ikke tales om Thit Jensen hjemme hos storebror.

- Syshhh, endelig ikke noget om Thit, sagde fru Else Marie. - hvis den gamle hører det, bliver han tosset....Nej, nem var han ikke. Men fremragende.