Arnes bogkasse: Kan Jack the Ripper lege med Boston-kvæleren?

Ægte venskab - eller pr-forestilling? Det iscenesatte prægede altid forholdet mellem Hitler og Mussolini. PR-foto

Arnes bogkasse: Kan Jack the Ripper lege med Boston-kvæleren?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Var der i realiteten tale om et inderligt venskab mellem Mussolini og Hitler, to af verdenshistoriens største forbrydere. En ny bog går tæt på diktatorernes forhold.

Bøger: Det er utroligt. Men Adolf Hitler blev rørt til tårer, da en kvindelig kunstner vendte tilbage fra Rom og gav ham et fotografi af den italienske diktator, Mussolini. Og Il Duce havde signeret fotografiet.

Det er bare en af de små, overraskende historier i en ny bog om forholdet mellem de to diktatorer, den fascistiske Mussolini i Italien og nazisten Adolf Hitler i Tyskland. De to diktatorer og krigsherrers indbyrdes forhold har været beskrevet mange gange, men undertegnede anmelder har hidtil ikke set det skildret så udførligt og analyseret så skarpt som i denne bog.

"Mussolini og Hitler - en fascistisk alliance" hedder bogen, der er skrevet den britiske historiker Christian Goeschel, der er lektor i moderne europæisk historie ved universitetet i Manchester. Han har virkelig været nede i materien for at samle stof til denne fortælling om et - for så vidt - helt utænkeligt venskab. Et væld af tyske og italienske kilder - og en enorm mængde at dagbøger og faglitteratur er studeret - og Goeschel har sammenholdt de mange forskellige kommentarer fra datiden.

Det er uhyre interessant, hvis man er historisk interesseret. For ikke alene de to diktatorer, men også de mennesker, der omgav dem, træder tydeligt frem. Og når vi nu ved, hvor uendelige lidelser og frygtelige handlinger disse mennesker har ansvaret for, er det grotesk og forfærdeligt at se de interne beretninger. Mange af dem minder om scener i en Monty Python-forestilling.

Jalousi og skuespil

Såvel Hitler som Mussolini vadede i blod gennem en stor del af deres levetid. Umiddelbart fremstår nazismen og Hitler som langt, langt værre end Mussolini og fascismen, men forskellen var ikke så stor. Italienerne begik frygtelige krigsforbrydelser såvel i Etiopien som i Den Spanske Borgerkrig.

Mussolini var stærkt optaget af krig for at øge Italiens indflydelse på den internationale scene og for at udnytte afrikanske kolonier. Men som person var han mindre brutal og mindre hensynsløs end Hitler. Faktisk misundte han Hitlers brutale effektivitet. Alligevel: Deres venskab er som at lade Jack the Ripper og Boston-kvæleren være pedeller på den samme pigeskole. Det burde ikke kunne lade sig gøre. Og det kunne det i virkeligheden heller ikke, konkluderer Christian Goeschel. For venskabet mellem de to diktatorer havde sine begrænsninger. På mange måder var det præget af gensidig jalousi og af at være iscenesat af hensyn til omgivelserne.

Men det startede med, at den unge Hitler i Tyskland forgudede Mussolini, der havde indført fascismen i Italien. Men i adskillige år var Mussolini tilbageholdende med at komme for tæt på Hitler. Den tyske nazi-leder bad om at få lov at rejse til Rom og møde Mussolini - men il Duce snakkede uden om - udsatte et besøg på ubestemt tid - og spillede i det hele taget på flere heste. Il duce ønskede ikke at knytte for stærke bånd til hverken Tyskland eller nazisterne.

Da Hitler i 1933 overtog magten i Tyskland, blev forholdet tættere. De to diktatorer mødtes første gang i Venedig i 1934. Hitler blev en smule skuffet over at møde idolet. Men der blev dog etableret et bekendtskab. Det blev fulgt op med Mussolinis besøg i Tyskland i 1937. Der var skruet op for hjerteligheden, men endnu mere for propagandaen. Både den nazistiske og den fascistiske propaganda havde brug for historien om de to store lederes personlige venskab. For rundt omkring i Europa nød de to diktatorer ikke respekt.

I perioden efter Mussolinis besøg i Tyskland var kammeratskabet mellem il Duce og Hitler nok på sit højeste. Mussolini solede sig i aksens position, men var både misundelig og bange for Hitlers og Tysklands hastigt voksende magt. Men han var allerede så langt inde i alliancen med Hitler og Tyskland, at han ikke kunne komme ud.

Nedturene

Da Mussolini angreb Grækenland, var det for at hævde sig i konkurrence med de tyske fremstød på europakortet. Og det gik endnu en gang galt for Mussolini og italienerne. De kunne ikke besejre de hårdt kæmpende grækere. Katastrofen lurede. Så kom der hjælp fra Tyskand. Hitler lod de tyske pansertropper tromle Grækenland over ende. Tyskerne gjorde det på kort tid - for der var mange andre krigstogter på programmet. Mussolini blev nedværdiget, men han reddede skindet. Takket være Hitler. Som krigen udviklede sig, blev diktatorernes venskab køligere.

Il Duce blev sat fra magten i Italien og blev holdt indespærret på et skisportshotel højt oppe i Grand Sasso. Hitler sendte en flok kommando-soldater af sted, som befriede Mussolini, men Hitler blev skuffet over, at il Duce havde mistet kampånden. Han var gammel, træt og frygtsom. Venskabet visnede, efterhånden som de ydre succeser blev til fiaskoer. Christian Goeschel skriver, at hen mod krigens slutning kunne de to diktatorer reelt ikke fordrage hinanden.

De fik begge et tragisk endeligt. Mussolini blev fanget af italienske antifascister og skudt, sammen med kæresten, Clara Petacci. De blev hængt op i benene og dinglede til spot og speg ved en tankstation i Milano. Hitler begik selvmord, da de russiske styrker var 500 meter fra førerbunkeren i Berlin. De var begge kommet langt, langt væk fra de glade dage, hvor de forærede hinanden store gaver og inviterede hinanden på besøg, der kostede enorme beløb for skatteyderne.

Mussolinis besøg i Tyskland i 1937 var det største arrangement, som nazisterne gennemførte, bortset fra De Olympiske Lege i Berlin året før. Og alligevel kiksede det. Mussolini boede som den tyske stats gæst i en fornem lejlighed. Da han gik ind på badeværelset for at tage et varmt bad før middagen, var der kun koldt vand i hanerne. Il Duce rasede. Så viste det sig, at en lovlydig vicevært havde lukket for det varme vand efter ordre fra Hitler, der for at spare havde udstedt forbud mod brug af varmt vand i alle offentlige bygninger efter kl. 16.

I al hast blev Mussolini flyttet til det fornemme Hotel Adlon - der havde varmt vand. Historien er på sin egen triste måde typisk for de to diktatorers store planer og påståede venskab: Det gik altid galt, og der var et eller andet komisk over sceneriet. Desværre kan vi ikke more os over det. For Mussolini og Hitler skabte tragedier.

En interessant bog, præget af seriøs forskning. Desværre skriver Christian Goeschel tørt og knudret. Bogen rummer mange lange sætninger og er fortalt i et sprog, som ikke er nær så veloplagt som researchen.

Christian Goeschel

"Mussolini og Hitler - en fascistisk Alliance"

4 stjerner ****

554 sider, illustreret

Kristeligt Dagblads Forlag

Arnes bogkasse: Kan Jack the Ripper lege med Boston-kvæleren?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce