Bogkassen: Politikerne stjæler andres job

?Svikmøllen ? 2018 - morsom og skarp. PR-foto

Bogkassen: Politikerne stjæler andres job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Årets udgave af "Svikmøllen" er satire på højt plan under vanskelige forhold.

Bøger: Hvordan skal vi lave satire i dag, når kæden på verden er helt hoppet af? Når virkeligheden er langt mere gak, end krøllede hjerner, også selv om vi drak?

Der er mening i galskaben, når medarbejderne på det satiriske årsskrift "Svikmøllen" indleder årets hæfte med et lille digt. Medarbejderne frygter at miste deres job. For i 2018 nåede galskaben i verden et punkt, hvor selv en durkdreven satiriker har svært ved at følge med. Virkeligheden ikke bare indhentede satiren - men åd den med både farver og tekst. Selve verden er blevet én stor satire. Hvad gør satirikerne så? Politikerne har stjålet deres arbejde.

Og dog! Det ser heldigvis ud til, at satirikerne klarer sig ganske udmærket. I det mindste er årets udgave af "Svikmøllen" ganske fremragende. Der er herlige tekster og skønne tegninger i massevis. "Svikmøllen 2018" er proppet med humor, og såvel tekst som tegninger er skarpe og har dybde. Og så, heldigvis, går der gennem hele hæftet en varm, rød tråd: Vi stikker til folk, men vi holder af dem alligevel. Det gør hæftet til en sand fornøjelse. Det er skarpt. Men ikke ondt. Sådan er ånden.

Syre i sovsen

Men undervejs er der syre i sovsen, som når "Svikmøllen" fortæller, at flere amerikanske skoleblade overvejer at indføre nekrologer, eller når der gøres opmærksom på, at regeringens ghettoplan allerede er en succes - især for folk i Gentofte. Eller som når "Svikmøllen" lader præsident Trump sige: Nu må det være Ruslands tur til at passe på Europa. Se hvor godt de allerede tager sig af Ukraine og Krim.

Jo, trods hverdagssatiren formår "Svikmøllen" fortsat at bide fra sig. Årets udgave er morsom og skarp. Det er en mandelgave til voksne. En mandelgave, som ikke kan besejres på området, der hedder humor.

"Svikmøllen"

Fire stjerner ****

Mange tekstforfattere og tegnere.

52 sider, Lindhardt og Ringhof

Bogkassen: Politikerne stjæler andres job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce