De Ti Bud - udsat for to guitarister

Det gamle Testamentes Ti Bud har også sat deres dybe spor i rockmusikken. Det fortæller guitaristerne Allan Østerdahl og Troels Witter om på Vejle Bibliotek 25. april.

De Ti Bud - udsat for to guitarister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For to år siden gæstede guitaristerne Allan Østerdahl og Troels Witter Vejle Bibliotek med en betagende hyldest til rockåret 1967 i sang, musik, snak, humor, film og billeder.

Torsdag aften 25. april klokken 19-21 vender de tilbage til Vejle Bibliotek med et program bygget over rockmusik, som er inspireret af de leveregler, som Moses ifølge mellemøstlig mytologi hentede ned fra Sinai-bjerget.

De Ti musikalske Bud byder på en inspirerende og underholdende aften, hvor Allan Østerdahl og Troels Witter giver deres bud på, hvordan de 3000 år gamle moralske rettesnore for menneskeheden har sat deres aftryk på moderne musik. De er ikke kun en religiøs verdensorden, men et menneskeligt grundvilkår, der stadig udgør fundamentet for, hvordan vi har indrettet vores samfund.

Allan Østerdahl og Troels Witter er gået på jagt blandt vor tids største sangskrivere - blandt andre Depeche Mode, Paul Simon, The Beatles og Nick Cave - for at finde ud af, hvilke aftryk De Ti Bud har sat sig i den moderne musik. Med ord, film og masser af levende musik tager de dig med på en rejse, der både oplyser og underholder - og måske giver et par gode forslag til, hvordan vi kan blive bedre mennesker sammen.

Billetter til koncerten koster 60 kroner. Læs mere og bestil billetter på vejlebib.dk.

De Ti Bud - udsat for to guitarister

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce