Dystopia: Vi var oppe imod et stærkt felt

Jonas Bøgh, der er projektleder for Dystopia, havde håbet, at eventgruppen ville vinde kulturprisen i år. - Men det var et meget stærkt felt, understreger han. Arkivfoto

Dystopia: Vi var oppe imod et stærkt felt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rigtig mange frivillige fra Dystopia måtte gå skuffede hjem fra uddelingen af årets kulturpris. For tredje år i træk var gruppen nomineret uden at vinde.

Vejle: Humøret var højt blandt de mange frivillige fra eventgruppen Dystopia, da de tirsdag aften troppede op til uddelingen af årets kulturpris i Vejle Kommune.

Gruppen, som hvert år har held med at skræmme hundredevis af mennesker, som vover sig ud til den gamle fiskefabrik på Mørkedalsvej, var for tredje gang nomineret til at vinde kulturprisen.

Og den muntre stemning blandt de fremmødte kunne tyde på, at de havde haft en forventning om, at tredje gang måtte være lykkens gang.

Men heller ikke i år var Dystopia den udvalgte vinder.

- Vi havde da håbet, det blev os, men det var et meget stærkt felt, så vi tog ikke noget for givet, siger Jonas Bøgh fra Dystopia.

Han roser de trofaste frivillige, som altid dukker op til arrangementer og skaber en fantastisk stemning omkring gruppen.

Går efter rekorden

Dystopia fik da også mange rosende ord med på vejen fra formanden for kultur- og idrætsudvalget, Dan Arnløv.

- Dystopia er en kulturel historie, som man kun kan drømme om i andre byer af Vejles størrelse, lød det fra politikeren og tilføjede, at Dystopias succes faktisk er vlevet så stor, at de er begyndt at lade sig eksportere til andre byer.

Til april er det eksempelvis Dystopia, som skal skabe en uhyggelig stemning ved en række events i Fængslet i Horsens, hvor man som tilskuer skal indtræde i rollen som fængselsbetjent.

Men trods den store succes måtte Dystopia altså gå forgæves til prisuddelingen.

- Vi tager den næste år, lyder det fra Jonas Bøgh, mens Ulla Varneskov, der er der frivilligekoordinator i Dystopia, tilføjer med et smil:

- Vi går efter rekorden for højeste antal flotte andenpladser.

Dystopia: Vi var oppe imod et stærkt felt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce