Efter tisse-succes: Nu er faste skuespillere klar med teaterkoncerter

Bjørg Gamst havde i Urinetown-musicalen rollen som en uskyldig, lille pige og som fortæller i forestillingen. Publikum fyldte teatersalen til den ukendte musical, og nu vil Bjørg Gamst og andre fra det faste ensemble vise publikum flere sider af musicalgenren i en række teaterkoncerter. Arkivfoto: Søren Malmose

Efter tisse-succes: Nu er faste skuespillere klar med teaterkoncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det faste ensemble på Fredericia Teater har netop haft succes sammen med musicalen Urinetown. Nu vil ensemblet underholde publikum med teaterkoncerter med en blanding af genrens store hits og mere ukendte numre.

Fredericia: Til efteråret introducerer Fredericia Teater en helt ny koncertrække i teatrets lille sal under navnet "De faste synger".

Hver koncert vil præsentere én enkelt komponist inden for musicalens verden for publikum. Bag det nye tiltag står Fredericia Teaters faste skuespiller Bjørg Gamst.

- Det er en ide, jeg har haft liggende i skuffen de seneste fire år, og nu synes jeg, tiden var inde. Jeg synes, at det kunne være spændende at præsentere publikum for dele af musicalgenren, som vi ikke normalt gør i Fredericia, siger Bjørg Gamst.

Ideen har hun haft drøftet med teaterchef Søren Møller, som nu har givet grønt lys til, at Bjørg Gamst kan producere forestillingerne med det faste ensemble.

- Jeg har fået mulighed for at bruge en del af min tid på det projekt, og det glæder jeg mig til, siger hun.

Vi glæder os til at synge nogle af de sange, som, vi ved, er absolutte favoritter hos mange danske musicalfans men også til at udfordre publikum lidt.
Bjørg Gamst producer på "De faste synger"

Hits og nye sider

De første tre koncerter er allerede planlagt, hvoraf den med Andre Lloyd Webber præsenteres den 6. september kl. 19.30 i teatrets lille sal. Her vil Maria Skuladottir, Bjørg Gamst, Teit Samsø og Mads Æbeløe være på scenen.

- Vi glæder os til at synge nogle af de sange, som, vi ved, er absolutte favoritter hos mange danske musicalfans, men også til at udfordre publikum lidt og vise dem sider af Andrew Lloyd Webber, som de måske ikke kendte til, siger Bjørg, som altså også selv vil stå på scenen til den koncert.

Hvem, der kommer på scenen ved de kommende koncerter, besluttes senere.

- Vi fordeler det udfra, hvilke andre opgaver vi i det faste ensemble har i de perioder, siger Bjørg Gamst.

Der er sat dato på to koncerter i 2020. Den 28. februar vil man kunne opleve "De faste synger": Rodgers & Hammersteins sangkatalog, og den 29. maj bliver det med musik af Elton John.

Mod på nyt

Det faste ensemble har netop stået sammen på scenen på Fredericia Teater i opsætningen af den for mange ukendte musical Urinetown. Ensemblet fyldte teatret hver aften med stort set alle sæder solgt.

- Jeg oplevede det som udsolgt hver aften, og det var fantastisk med sådan en opbakning til en forestilling, som de fleste ikke kender. Det er skønt, at folk tør tage chancen, når vi præsenterer noget helt nyt, siger Bjørg Gamst.

Forestillingen havde en belægning på 90 pct.

Efter tisse-succes: Nu er faste skuespillere klar med teaterkoncerter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce