Film: Udbrændt strømer ser rødt


Film: Udbrændt strømer ser rødt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nicole Kidman er tryllebindende som forpint politidetektiv med lige dele samvittighedskvaler og hævntørst. Karyn Kusamas fascinerende krimidrama trækker os drilsk i cirkler, mens vi langsomt suges ind i mysteriet.

På kanten af et udtørret flodleje i Los Angeles ligger et gennemhullet lig. Med tømmermænd og negativ attitude ankommer den hårdkogte politidetektiv Bell for at kaste første blik på gerningsstedet. De øvrige politifolk sukker og kommer med giftige kommentarer. Bell er politidamen, ingen kan lide. Opløst af druk og femten års selvdestruktiv adfærd, efter hun gik under cover i en bankrøverbande for at standse deres kup. Under cover-opgaven ødelagde hendes liv. Nu er hun et dårligt menneske og en elendig mor, men en effektiv politidetektiv med et tvivlsomt renomme.

En farvepatronmærket pengeseddel ved liget sender et signal om, at den psykotiske bandeleder Silas er tilbage efter femten år i skjul. Han er løbet tør for penge, og det ser ud til, han er ved at samle det gamle hold til et nyt kup. Et kup, Bell sætter alt ind på at standse.

Siden gennembruddet i starten af 90'erne har der været et eller andet med australske Nicole Kidman og forvandlinger. Det handler ikke bare om at spille rollen. Det handler ofte også om ikke at være bange for at smøre tykt på - og så bære det selvsikkert i mål. Med roller i stilfuldt overproppede film som "Batman Forever", "Moulin Rouge!" og "Aqua Man" viste hun absolut ingen berøringsangst over for det overgjorte og karikerede.

Rollen som Virginia Woolf i Stephen Daldrys "The Hours" overbeviste selv gnavne kritikere om, at Kidman kunne levere en solid rollefortolkning gennem utallige lag af makeup og gøre figuren til hendes helt egen. Præcis det samme gør sig gældende i Karyn Kusamas barske krimidrama "Destroyer", hvor Kidman for fuld udblæsning spiller politidetektiven Erin Bell i to parallelle handlingsforløb. Som nybagt, idealistisk strømer og som udskidt og nedslidt politidetektiv. Korpsets mest uønskede.

Hun har valgt en rolle, der kræver forvandling. Den er grim. Både fysisk og psykisk. Og Kidmans evne til at spille gennem den grænseoverskridende makeup med en vedholdende og skarp rollefortolkning giver pote, når det handler om at forstå figurens transformation og gøre Bells samvittighedskvaler og den tunge aura af skyldfølelse nærmest fysisk nærværende i filmens betændte univers. Man kommer uundgåeligt til at tænke på Charlize Therons utrolige forvandling til seriemorderen Aileen Wuornos i Patty Jenkins' "Monster".

En atypisk kupthriller

Kidmans fortolkning af Bell er både ødelagt og ødelæggende. Titlens tvetydige "Destroyer" skal ikke bare forstås som hævngenrens typiske antiheltinde, der målrettet og benhårdt gør, hvad der skal til for at få bragt balance i regnskabet, men også de skæbnesvangre valg, der har trukket uudslettelige spor gennem hendes liv og arret hende for livet. De valg, der har ødelagt hende. De valg, hun må leve med.

Ud over Kidmans spektakulære præstation som Bell er en anden god grund til at løse billet til Kusamas atypiske kupthriller dens usædvanlige fortællestruktur og atypiske vægtning mellem traditionelt, spændingsbåret thrill og karakteropbyggende drama.

På dramafronten står moder-datter-konflikterne mellem Erin og datteren Shelby, spillet af Jade Pettyjohn, stærkt, mens filmens mere trhrillerorienterede elementer bevæger sig pirrende og drilsk i en slags ottetalsstruktur mellem fortid og nutid. Kløgtigt klippet og djævelsk godt skruet sammen af manuskriptforfatterne Phil Hay og Matt Manfredi, der også stod bag Kusamas kryptiske skæbnefortælling "The Invitation".

Mod slutningen lykkes det Kusama, Hey og Manfredi at fremtrylle den særlige stemning, hvor fortid og nutid smelter sammen, mens plottets puslespil og frustrationerne falder i hak og så alligevel ligger så skævt samlet, at det driller i hukommelsen længe efter filmen.

- Jeg er altid vred. Noget kortsluttede inde i hovedet, fortæller en skyldtynget Erin sin datter, hun har brugt femten år på at skubbe fra sig. Da slutteksterne kryber over lærredet ved vi præcis, hvordan den kortslutning føles.

Film: "Destroyer"

Action, thriller, amerikansk, 120 minutter, tilladt over 15 år

Film: Udbrændt strømer ser rødt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce