Kampen for friheden

Kristina Stoltz. Foto: Mikkel Tjellesen/Rosinante

Kampen for friheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boganmeldelse: Kristina Stoltz: "Cahun".

Boganmeldelse: "Engang troede jeg, at der ville komme en ende på dem, at vi havde set den sidste krig, at barbariet var endegyldigt slut, men der bliver kun færre og færre fristeder i verden. Færre og færre frie fugle."

Suzanne Malherbe har gennemlevet to verdenskrige side om side med sin stedsøster, kunstneriske kollega og elskede, Lucy alias Claude Cahun. Cahun var en vigtig stemme i den franske surrealistiske bevægelse, og sammen har de to kvinder kæmpet for kønnets og kreativitetens frie bevægelighed og - ikke mindst - i løbet af 30'erne imod xenofobien og den stigende nationalisme og militarisme i Frankrig. Under krigen var de aktive i modstandsbevægelsen, blev fanget af tyskerne og dømt til døden i 1944, men dommen nåede ikke at blive eksekveret inden befrielsen.

Kristina Stoltz' nye roman, "Cahun", er det, man kalder exofiktion - eller en biografisk roman. Personerne, vi læser om, findes i virkeligheden, men forfatteren digter sig ind i deres tanker og drømme og følelser. Det kræver naturligvis dyb indsigt i, og respekt for, dem, det handler om, og mit indtryk er, at Kristina Stoltz besidder begge dele. Resultatet er en forrygende roman, der både giver et nuanceret og levende billede af historien, kunstneren og kvinden - eller kvinderne, for det ER både Lucy og Suzanne, der er Cahun det meste af vejen - og taler til vores egen tid med stigende fremmedhad, nationalisme og totalitarisme forklædt som terrorbekæmpelse.

At læse "Cahun" er at komme med på en drømmerejse ind i en verden, hvor vi kan være dem, vi gerne vil, og hvor hverdagen og normalitetens evigt kværnende maskine sættes på pause. Man behøver ikke interessere sig for surrealisme eller Frankrig i mellemkrigstiden for at nyde romanen. Kristina Stoltz skriver på fornemste vis Claude Cahun ind i det 21. århundrede med budskabet om, at vi til hver en tid kan og bør kæmpe for både vores egen og andres ret til selv at vælge, hvem vi vil være og hvordan, vi vil leve. Kun fantasien bør sætte grænsen, og så bliver der dejligt højt til himlen. Tak for det, Stoltz og Cahun. Kristina Stoltz: "Cahun". 344 sider. RosinanteEr udkommet

Kristina Stoltz: ?Cahun?. Foto: Rosinante
Kristina Stoltz: ?Cahun?. Foto: Rosinante

Kampen for friheden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce