Rynkeby-arrangement for syge børn: Kage og portvin kastede kroner af sig

Jonas og Charlotte Nielsen samt Charlotte Holger var lørdag med til at holde et kaffe- og kagearrangement, hvor der blev samlet ind til Børnecancerfonden. De tre Rynkeby-ryttere havde fået lov at invitere indenfor hos Strandparkens Fiskerestaurant. Foto: Mette Mørk

Rynkeby-arrangement for syge børn: Kage og portvin kastede kroner af sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var sponsorerede kager, friskbrygget kaffe, havudsigt og en lille en til dem, der havde købt billet til et velgørenheds-arrangement på Strandparkens Fiskerestaurant. Formålet var at samle penge ind til Børnecancerfonden.

Skærbæk: Næsten lige ned til vandkanten på Strandparkens Fiskerestaurant i Skærbæk blev omkring 20 munde mættet med både kage og portvin lørdag eftermiddag.

Anledningen var, at tre Team Rynkeby-ryttere havde arrangeret et event, der skulle samle lidt ekstra ind til Børnecancerfonden. Forud for arrangementet var der solgt 20 billetter til 145 kroner, som gik ubeskåret til Børnecancerfonden.

- Vi regner med at samle mellem 3000-3500 kroner ind. Det dækker både over entré-indtægterne og salg af portvin, lyder det fra Charlotte Nielsen, en af rytterne.

Tre lokale Rynkeby-ryttere havde fået lov at invitere indenfor hos Strandparkens Fiskerestaurant lørdag eftermiddag. Anledningen var at samle ind til Børnecancerfonden. De skal alle tre cykle til Paris til sommer. Foto: Mette Mørk
Tre lokale Rynkeby-ryttere havde fået lov at invitere indenfor hos Strandparkens Fiskerestaurant lørdag eftermiddag. Anledningen var at samle ind til Børnecancerfonden. De skal alle tre cykle til Paris til sommer. Foto: Mette Mørk

Gør det rette

Jonas og Charlotte Nielsen fra Fredericia og Charlotte Holger fra Middelfart var personerne i gule trøjer, der bød velkommen til lørdagens kage-arrangement. Alle kager var sponsorerede, og man kunne blandt andet sætte tænderne i de eftertragtede romkugler fra Nørre Aaby Bageri.

Strandparkens Fiskerestaurant havde stillet lokaler, service og alt dertil hører gratis til rådighed. Udgifterne er altså blevet holdt på et minimum, men det er også børnene, der er i fokus.

- Det er en anerkendelse af, at vi er med til at gøre en forskel. Og så er det fedt at se, at vi gør det rette, når nu 20 har valgt at købe billet, siger Jonas Nielsen.

De tre ryttere har hele tiden vidst, at de ønskede et intimt arrangement, hvor man samtidig kunne være med til at gøre en forskel, hvilket gæsterne alene med deres deltagelse i den grad gjorde.

Eventet sker et par måneder før, de tre - sammen med 43 andre fra Trekantområdet - cykler fra Kolding mod Paris for Team Rynkeby.

Rynkeby-arrangement for syge børn: Kage og portvin kastede kroner af sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce