Stille start for topnavn: George Ezra er en modig mand

George Ezra ser nogle gange helt genert ud over sin succes, selv om han har haft et par år til at vænne sig til den. Her ses han fra torsdag aften på Jelling Musikfestival. Foto: Michael Svenningsen

Stille start for topnavn: George Ezra er en modig mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Publikum blev testet, før belønningen kom. Et af festivalens hovednavne var stille på kanten til det søvndyssende.

Jelling: Et af Jelling Musikfestivals topnavne i 2019, George Ezra optrådte torsdag aften på den store scene i en let støvregn, som hele dagen havde lagt en dæmper på de udendørs aktiviteter på pladsen. Ovenikøbet tillod englænderen sig at spille sange fra den stille skuffe i mere end en halv time af koncerten. Så stemplet "for kedelig" var faktisk fundet frem.

Men der er nu noget ved den knægt. Han fylder 26 år om en uge. Det er faktisk en høj alder i poppen, hvor flere af de største er døde som 27-årige efter at have efterladt varige aftryk på musikken. Ezra lyder endda endnu ældre med en dyb og mørk, ja næsten sort, stemme.

Han fortalte i begyndelsen af koncerten, at hans sange handler om at slippe fri ("Escape"), om at drømme og komme væk fra ting omkring sig.

Shotgun er det helt store hits fra den 25 årige engelske pop singer-song writer George Ezra, hovednavnet på Jelling Musikfestival. Pladsen foran den store scene var fyldt med forventningsfulde våde festivalfolk, som tydeligvis var spændte på at se den engelske darling. George Ezra charmerede sig ind på Jelling og spillede en koncert, som den superstjerne han er. Koncerten i Jelling var en del af hans igangværende store Europa turne. Foto: Michael Svenningsen

Hits til sidst

Han gjorde for alvor opmærksom på sig selv med "Budapest"-hittet fra 2014. Siden fulgte "Paradise", "Pretty Shining People", "Hold my Girl" og "Sugar Coat", som vi efterhånden fik lov at høre. Det hjalp noget på stemningen. Som én af få gør han sig den ulejlighed at præsentere sine sange, måske lidt omstændeligt nogle gange, men også givende. Han fortalte for eksempel om, at han ofte skrive sange fra de steder, han har besøgt. "Sugar Coat" kom efter et besøg i Sydafrika. Og der var mindelser om genrer, som Paul Simon også var i nærheden af på sit Graceland-album fra 1986.

Rigtig godt for det frysende publikum blev det med "Blame it on Me" med indlagt rytmeafsnit og hans første etter på Englands hitliste "Shotgun" som slutning.

Holder han?

George Ezra var en modig booking fra festivalens side. Placeringen på store scene midt i den bedste sendetid var lige så. Efter en for langsom start endte George Ezra dog med at leve op til tilliden.

Charmerende i øvrigt, at han så åbenlyst så ud til at nyde sin berømmelse og stadig er ydmyg overfor den og det faktum, at folk synger hans sange og kan hans tekster.

Nu er det spændende så, om han er langtidsholdbar. Han virker til at kunne blive ved med at skrive sange, men det springende punkt er, om han fortsat kan løfte nogle af dem til hitstatus.

Stille start for topnavn: George Ezra er en modig mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce