Stort fremmøde til sankthans ved Fladstranden

Bålet var placeret lige i vandkanten. Foto: Mogens G. Madsen

Stort fremmøde til sankthans ved Fladstranden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borgmester Leif Skov bidrog med santkhanstale, der havde humor og bid

Høll/Hvidbjerg: Fladstranden var fyldt, da Grundejerforeningen i Hvidbjerg, Høll og Mørkholt havde kaldt til sankthans-arrangement ud for Børnenes Vel.

Der var musikalsk underholdning ved Tine og Mogens Lützen, inden foreningens formand, Egon Sørensen, bød aftenens taler velkommen, nemlig tidligere borgmester Leif Skov, der har båret borgmesterkæden i såvel Børkop Kommune som Vejle Kommune.

Og det var en mand, der kendte stedet, hvor bålet blev tændt.

- Det var her, vi som drenge cyklede til, når vi skulle til stranden. Senere var det til bal på De Tre Vande i Hvidbjerg. Skulle der være en pige til stede, som jeg har kysset dengang, så gå lige lidt stille med det. Min kone er her også, sagde Leif Skov og fik folk til at grine.

Skov har den dag i dag en stærk lokal tilknytning, bopælsmæssigt og via datteren, der driver restaurant i Høll.

Det var en ond tid. 150 år i Danmarkshistorien, hvor man brændte kvinder på bålet
Leif Skov, tidligere borgmester og båltaler
Der var mødt rigtig mange mennesker op den skønne sommeraften, og de kunne synge med på flere sange, deriblandt selvfølgelig midsommervisen. Foto: Mogens G. Madsen
Der var mødt rigtig mange mennesker op den skønne sommeraften, og de kunne synge med på flere sange, deriblandt selvfølgelig midsommervisen. Foto: Mogens G. Madsen

Det var en ond tid

Leif Skov nævnte sankthansbålet som et glædesblus, men mindede også om, at der jo var en tid, hvor man var efter de såkaldte hekse.

- Det var en ond tid. 150 år i Danmarkshistorien, hvor man brændte kvinder på bålet. Det var kloge kvinder, som mændene ikke kunne forstå, og som de frygtede. I dag har vi også kloge kvinder, dem gør vi til statsministre og EU-kommissærer, fortalte Leif Skov, og fik igen forsamlingen til at grine.

Han mindede os om, at vores land er fantastisk, og at vi skal glæde os over, hvor godt demokratiet fungerer her.

- Sikke et fantastisk valg vi havde. Det lykkedes befolkningen at få sat nogle emner på dagsordenen. Børnene og klimaet.

- Men vi skal også huske, at ondskaben ikke er forbi. Vi har set regimer, kommunistiske og nazismen, der kostede millioner af liv. Fred det er noget, man skal kæmpe for. Det gør Danmark også internationalt. Vi skal vise, at vi tror på freden, vise at vi ikke er os selv nok, men i stedet gøre en indsats for helheden.

Tidligere borgmester Leif Skov var aftenens båltaler, og han minedes blandt andet sin drengetid, hvor man cyklede til stranden lige netop, hvor aftenens bål var placeret. Foto: Mogens G. Madsen
Tidligere borgmester Leif Skov var aftenens båltaler, og han minedes blandt andet sin drengetid, hvor man cyklede til stranden lige netop, hvor aftenens bål var placeret. Foto: Mogens G. Madsen
Arrangementet var lagt tidligt på aftenen så også mange børnefamilier kunne være med. Foto: Mogens G. Madsen
Arrangementet var lagt tidligt på aftenen så også mange børnefamilier kunne være med. Foto: Mogens G. Madsen
Der blev lyttet til Leif skov, og flere gange gange fik han et smil frem hos tilhørerne. Foto: Mogens G. Madsen
Der blev lyttet til Leif skov, og flere gange gange fik han et smil frem hos tilhørerne. Foto: Mogens G. Madsen
Heksene var jo blot kloge kvinder, som mændenen ikke forstod, sagde Leif Skov blandt andet. Foto: Mogens G. Madsen
Heksene var jo blot kloge kvinder, som mændenen ikke forstod, sagde Leif Skov blandt andet. Foto: Mogens G. Madsen
I al hast blev der produceret en heks, som så kunne sendes behørigt afsted i et flammehav. Foto: Mogens G. Madsen
I al hast blev der produceret en heks, som så kunne sendes behørigt afsted i et flammehav. Foto: Mogens G. Madsen
Der var tæt samling på Fladstranden, da bålet blev tændt. Foto: Mogens G. Madsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce