Vinterfestival vil overraske: Alle ved, hvad man får, hvis man går ind og hører Lis Sørensen.

Strib Vinterfestival omdanner den lokale folkeskole til festivalområde i tre dage i vinterferien. 4000 gæster kommer til den vestfynske by for at høre folkemusik. Arkivfoto: Andreas Bastiansen

Vinterfestival vil overraske: Alle ved, hvad man får, hvis man går ind og hører Lis Sørensen.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er en række store sangstjerner på programmet, men det er de overraskende, nye musikalske oplevelser, som Strib Vinterfestival vil give sit publikum. I 30 år har festivalen understøttet den danske folkemusikscene, og det gør den igen i vinterferien.

Sangerinden Lis Sørensen er det helt store trækplaster på årets vinterfestival i Strib. Det viser forsalget af billetter til weekendens enkeltkoncerter. Poplegenden optræder lørdag aften i en tredobbelt koncert sammen med de mindre kendte The Shackleton Trio, Støjberg og Rauff Band.

- Vi har altid sammensat programmet, sådan at vi har nogle kendte navne, der trækker publikum til. Men til hver koncert er der to eller tre navne på plakaten. For alle ved jo, hvad man får, hvis man går ind og hører Lis Sørensen, men der er samtidig får man to andre musikalske oplevelser, som godt kan være overraskende gode, fortæller Heine Kristensen, bestyrelsesmedlem i foreningen God og Underholdende Folkemusik, der arrangerer Strib Vinterfestival for 31. gang i år.

Selv om der både står Lis Sørensen, Søren Sko, Pernille Rosendahl og Teitur på programmet, er det også vigtigt for festivalen at understøtte den brede, danske folkemusikscene og invitere mindre etablerede kunstnere til at optræde.

- Vi har eksempelvis et meget omfattende program på vores caféscene, hvor alle optrædener er gratis. Der spiller flere band, som allerede har udgivet cd'er, men som gerne vil slå sig mere fast. Det er en del af festivalen at give tid og lyd til dem, siger Heine Kristensen.

Strib Vinterfestival
Bliver afholdt fra 7. til 10. februar 2019.Festivalen tyvstarter med en koncert i Strib Kirke torsdag aften klokken 19.30, hvor Solsort spiller.

Strib Skole omdannes til festivalområde, når eleverne går hjem på vinterferie fredag 8. februar. Allerede klokken 18.30 åbnes festivalen officielt af skolens kor og ditto orkester samt Middelfarts borgmester.

Fredag aften spiller blandt andet Pernille Rosendahl og Laura Mo. Om aftenen er der også gang i den irske pub, hvor Denis McLaughlin og hans venner holder fest med instrumenter og sang.

Lørdag begynder med frokostjazz klokken 11.30, og om aftenen spiller både Sko/Torp, Lis Sørensen og Katinka. Efterfølgende er der gang i musikken på pubben.

Søndag holdes en koncert klokken 12 med Teitur og Signe Svendsen Band.

Partoutbilletter til festivalen koster 775 kroner (eksklusiv torsdagskoncerten i kirken). Der kan også købes billetter til enkeltkoncerter. Både fredag og lørdag er der desuden gratis adgang til koncerter på caféscenen.

Se mere om priser og program på hjemmesiden strib-vinterfestival.dk.
Sko/Torp med Søren Sko som forsanger er et af festivalens hovednavne i år. Foto: Strib Vinterfestival/Jens TH
Sko/Torp med Søren Sko som forsanger er et af festivalens hovednavne i år. Foto: Strib Vinterfestival/Jens TH

30 år med festival

Det er 30 år siden, han var med til at arrangere den første vinterfestival i Strib. Dengang spillede Savage Rose blandt andet for det vestfynske publikum, der kunne opleve folkemusik på byens skole og i forsamlingshuset.

- Der kom ikke specielt mange mennesker dengang. Men nok til at det lige kunne løbe rundt. De første mange år gik med et lille overskud det ene år, et lille underskud det andet. Nogle gange løb det lige rundt, og en gang i mellem indkasserede vi et større underskud. Men vi kørte ukueligt videre, fortæller han.

Nu er den indendørs festival oppe på fire scener, som alle ligger på Strib Skole, der også er overnatningssted for de festivalgæster, der kommer med liggeunderlag og sovepose. Andre sover på lokale hoteller, bed and breakfast, i campingvogne eller i autocampere på havnen.

- Hele byen bærer præg af, at der er festival med 4000 gæster. Der er flag gennem byen, butikkerne har tilbud, og der er rigtig mange familier i Strib, som arbejder frivilligt på festivalen, siger Heine Kristensen.

Det glæder arrangøren sig til
- Jeg glæder mig rigtig meget til at se Katinka, der optræder i hal 2 lørdag aften. Hun spiller som de første i en koncert, hvor også Sko og Torp kommer, og til sidst Toby Beard Band. Det, tror jeg, bliver en alletiders aften. Pernille Rosendahl kommer om fredagen, og hun var jo med i Toppen af Poppen i efteråret. Det var Søren Sko og Lis Sørensen også, og vi er faktisk meget stolte af, at vi har alle tre med på programmet, siger Heine Kristensen.- Derudover glæder jeg mig altid til, at den irske pub går i gang klokken halv ti om aftenen. Der er en formidabel stemning, folk står som sild i tønde og skråler med. Det er irsk folkemusik fra Denis McLaughlin, og han har været med næsten alle årene. Han henter sin familie herover, og så laver de ellers bare en fest fredag og lørdag nat. Det er lige festligt hvert år. Og det er gratis at komme i den irske pub og opleve stemningen, fortæller han.
Heine Kristensen (th) var med til at planlægge den første folkemusikfestival i Strib for 30 år siden. Her står han sammen med Jørgen Rahbek, der er formand for foreningen GUF, God og Underholdende Folkemusik. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen
Heine Kristensen (th) var med til at planlægge den første folkemusikfestival i Strib for 30 år siden. Her står han sammen med Jørgen Rahbek, der er formand for foreningen GUF, God og Underholdende Folkemusik. Arkivfoto: Peter Leth-Larsen

Vinterfestival vil overraske: Alle ved, hvad man får, hvis man går ind og hører Lis Sørensen.

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce